Ninja Luxe Café er tre kaffemaskiner i en

Ninja Luxe Café kombinerer espressomaskine, filterkaffemaskine og koldbrygger i én AI-styret enhed.

Ninja ES601 InUse Kitchen

(Foto: SharkNinja)

SharkNinja kender vi allerede fra deres køkkenmaskiner til alt fra glohede pizzaer til iskolde drikke. Men nu udvider de sortimentet med en 3-i-1 kaffemaskine, der lover at have et par ekstra AI-baserede tricks i ærmet. Maskinerne blev lanceret sidste år på IFA-messen i Berlin, men kommer nu endelig i de danske butikker.

Det centrale i Ninja Luxe Café er den såkaldte Barista Assist Technology, som automatisk justerer parametre som temperatur og tryk. Systemet giver brugerne guidede anbefalinger til malingsgrad og anvender vægtbaseret dosering for at sikre konsistente resultater.

Vores nye Ninja Luxe Café løser de største problemer, som forbrugerne har med espressomaskiner,” forklarer Purvin Shah, Global Product Development hos Ninja. “De skræddersyede anbefalinger til malingsstørrelse, den indbyggede vægt og det håndfri skumsystem fjerner komplicerede processer.

Læs også TEST: Ninja Creami Deluxe 10-in-1 NC501EU Ninja Creami Deluxe udfordrer de etablerede ismaskiner, med en teknologi fra restaurationsbranchen, som måske også vil ændre den måde, du laver is på fremover.

Maskinen har et dobbelt skumsystem, der kombinerer dampning og piskning. Systemet kan håndtere både traditionel mælk og plantebaserede alternativer og tilbyder forudindstillede programmer for forskellige skumtyper – fra dampet mælk til tykt varmt skum og koldt skum.

Ninja Luxe Café kan producere espresso i enkelt-, dobbelt- og firdobbelte shots samt klassisk filterkaffe og cold brew i portioner fra 170 ml til 511 ml. En særlig funktion er koldpresset espresso, der brygges ved lavere temperatur og tryk for at skabe en mildere smag. Hvilket angiveligt skulle være ideelt til cocktails som espresso martini.

Læs også Nyhed: IFA 2024: SharkNinja lancerer mere end 20 nye produkter For første gang går Ninja ind på markedet for espressomaskiner, mens Shark er klar med hjælp til kæledyrsejere, der kæmper en ulige kamp mod hår og andre efterladenskaber.

Tilgængelighed og pris

Ninja Luxe Café-serien, der består af modellerne ES601 og ES701 kan købes nu. Prisen er henholdvis 4.499 kroner og 5.499 kroner.

Læs videre
Exit mobile version