Mova vil gøre din robotstøvsuger endnu klogere

Kinesiske Mova er med stormskridt på vej ind på det danske marked med en væld af nye produkter, men kinesernes planer for fremtiden er endnu vildere.

Mova TOP

(Foto: Peter Gotschalk)

Kinesiske Mova har netop lanceret en syndflod af nye smarte rengøringsprodukter, hvoraf de fleste er tilgængelige allerede nu. Hvis du ikke lige kan huske at have hørt om Mova, så har varemærket også blot eksisteret siden 2024, hvor det blev lanceret som et selvstændigt budgetmærke af kinesiske Dreame.

Læs også Nyhed: Mova lancerer et væld af nye rengøringsmaskiner Lancerer fire smarte robotstøvsugere og fire nye stangstøvsugere plus et par overraskelser.

Siden da er ambitionsniveauet steget betragteligt, og Mova er nu en selvstændig virksomhed, som dog stadig deler ejerkreds med Dreame. Før den aktuelle produktlancering besøgte L&B Home Mova i Shenzhen i Kina, hvor firmaet har til huse i samme skyskraber, hvor et andet velkendt kinesisk firma, nemlig Baidu – et af Kinas største AI- og internetfirmaer – har sit hovedkvarter.

Mova har netop lanceret V50 Ultra Complete på det danske marked. Robotten klarer både dørtrin og andre niveauforskelle, og her på billedet bliver den testet i Movas hovedkvarter i Shenzhen, Kina. (Foto: Peter Gotschalk)

Vi fik lov til at se en række af de produkter, Mova netop har lanceret, men vi fik også lejlighed til at tage en længere snak med Movas topchef Kevin Hu, som fortalte, at Mova kommer til at fokusere heftigt på AI-teknologi og AI-drevne produkter i fremtiden. Måske er det ikke helt tilfældigt, at firmaet deler hovedkvarter med Baidu …

Movas topchef, Kevin Hu. (Foto: Peter Gotschalk)

Allerede i anden halvdel af 2025 vil Mova være klar med endnu flere nye produkter, hvoraf flere vil være baseret på avanceret AI-teknologi, fortalte Kevin Hu til L&B Home. Vi må selvfølgelig ikke fortælle præcis hvilke produkter, der er tale om, men Hu havde ikke noget imod at løfte sløret for nogle af de kommende teknologier.

Læs også Nyhed: Mova lancerer to prisbillige robotplæneklippere Smarte plæneklippere med kabelfri installation og intelligent forhindringsgenkendelse.

Mova udvikler deres AI-løsninger gennem en kombination af intern udvikling og eksterne samarbejder.

Vi udvikler nogle teknologier internt, men integrerer også open-source AI-løsninger og samarbejder med virksomheder som Baidu,” fortalte Hu.

Virksomheden har store planer for implementering af AI i deres produkter, med funktioner der lyder næsten som science fiction:

Mova arbejder sågar på en slags “Magic hands” robotarm til hjælp i hjemmet.

Da vi besøgte Mova, var det blot få dage efter, firmaet havde slået dørene op til sit nye hovedkvarter. Testområdet for robotstøvsugere og andre rengøringsapparater var endnu ikke helt færdigt. (Foto: Peter Gotschalk)

Med så mange AI-drevne enheder, der potentielt kan observere og analysere aktivitet i hjemmet, adresserede Hu også de åbenlyse bekymringer om privatliv.

“Privatliv og datasikkerhed er fundamentalt for os. Vi følger de højeste branchestandarder for databeskyttelse, og vores AI opererer lokalt, når det er muligt,” forsikrede han.

Læs også TEST: Mova E30 Ultra Mova E30 Ultra er efter sigende ikke et Dreame-produkt. Den er blot ”powered by Dreame”. Hvad det egentlig betyder, er meget uklart. Det står dog klart, at der er tale om en robotstøvsuger med moppefunktion til en meget overkommelig pris.

I skrivende stund har Mova 1.500 ansatte globalt, hvoraf 70 procent er ingeniører.

Læs videre
Exit mobile version