Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Oscar 2021: Her er vinderne!

Dansk festaften i Hollywood i nat.

Skrevet af / 26/04/2021 - 11:49
Oscar 2021: Her er vinderne!

I nat dansk tid løb et hovedsagelig digitalt Oscar-show af stablen – det 93. i rækken. Set med skandinaviske øjne var der meget at glæde sig over.

Den danske film Druk (eng. Another Round) vandt en af de fineste priser: Oscar for årets bedste fremmedsprogede film!

Den danske film er i sandhed et skandinavisk projekt.

Instrueret af danske Thomas Vinterberg med et manuskript baseret på den norske psykiater Finn Skårderuds teori. Med danske Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe samt svensk-norske Maria Bonnevie i hovedrollerne. Filmens fotograf er norske Sturla Brandth Grøvlen, mens ligeledes norske Anne Østerud står for klipningen.

Læs også Alkoholens glæder og forbandelser Thomas Vinterberg giver et yderst fascinerende indblik i vi skandinavers komplicerede forhold til alkohol.

Thomas Vinterberg står foruden instruktionen også bag manuskriptet. Den kritikerroste og anerkendte instruktør (der tidligere har arbejdede tæt sammen med Lars von Trier) er bedst kendt for filmene Festen (1998), It’s All About Love (2003), Submarino (2010), Jagten (2012) – også med Mads Mikkelsen i hovedrollen – og Far From the Madding Crowd (2015).

Druk har tidligere vundet flere store filmpriser, bl.a. BAFTA, BFI og European Film Awards. Vinterberg holdt i nat en rørende takketale, hvor han hyldede sin afdøde datter:

 

Og ikke nok med det – Danmark løb med endnu en Oscar-pris! Mikkel E.G. Nielsen vandt prisen for bedste klip for Amazon Prime-filmen Sound of Metal.

Sound of Metal. (Foto: Amazon Prime Video)

Forhåndsfavoritten Nomadland var nomineret til hele seks Oscars. Da aftenen var forbi, havde den inkasseret tre priser: Bedste kvindelige hovedrolle (Frances McDormand), bedste instruktør (Chloé Zhao) og – den mest eftertragtede pris af dem alle – bedste film.

PS: Nomadland har premiere på Disney+ den 30. april.

Det, alle taler om på de sociale medier i dag, er dog takketalen af Tyler Perry (der er tidligere hjemløs), efter at han blev tildelt Jean Hersholt Humanitarian Award:

 

Her er årets Oscar-vindere:

Bedste mandlige hovedrolle
Anthony Hopkins, The Father

Bedste mandlige birolle
Daniel Kaluuya, Judas and the Black Messiah

Bedste kvindelige hovedrolle
Frances McDormand, Nomadland

Bedste kvindelige birolle
Yuh-Jung Youn, Minari

Bedste animationsfilm
Soul

Bedste fotograf
Erik Messerschmidt, Mank

Bedste kostume
Ann Roth, Ma Rainey’s Black Bottom

Bedste instruktion
Chloé Zhao, Nomadland

Bedste dokumentarfilm
My Octopus Teacher

Bedste korte dokumentar
Colette

Bedste klip
Mikkel E.G. Nielsen, Sound of Metal

Bedste fremmedsprogede film
Druk

Bedste sminke
Sergio Lopez-Rivera, Ma Rainey’s Black Bottom

Bedste originale soundtrack
Trent Reznor, Atticus Ross og Jon Batiste, Soul

Bedste originale sang
H.E.R.: Fight for You, Judas and the Black Messiah

Bedste film
Nomadland

Bedste production design
Mank

Bedste animerede kortfilm
If Anything Happens I Love You

Bedste kortfilm
Two Distant Strangers

Bedste lyd
Nicolas Becker, Sound of Metal

Bedste special effects
Andrew Jackson, Tenet

Bedste filmatiserede manuskript
Christopher Hampton, The Father

Bedste originale manuskript
Emerald Fennell, Promising Young Woman

Jean Hersholt Humanitarian Award
Tyler Perry

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top