Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nye Canon-objektiver til R-kameraer

Nu kan du bestille Canons nye RF-objektiver.

Skrevet af / 24/10/2019 - 23:58
Nye Canon-objektiver til R-kameraer

Vi har skrevet om dem før. Canon gjorde noget helt nyt med dem, idet de lancerede en road map, en oversigt over kommende objektiver til det nye spejlløse RF-system med full-frame-kameraer.

Nu ved vi lidt mere om i hvert fald to af RF-objektiverne, nemlig pris og lanceringstidspunkt for RF 70-200 mm f/2.8L IS USM og 85 mm f/1.2 DS.

(Foto: Canon)

Sammen med RF 15-35 mm og RF 24-70 mm udgør den kommende RF 70-200 mm “den hellige treenighed”. De tre objektiver, der strækker sig over hele brændviddeområdet fra ultravidvinkel til tele.

Canons RF 70-200 mm er blevet mindre og lettere end den tilsvarende EF 70-200 mm til spejlreflekskameraer: Den vejer 1,07 kg og er kun 146 mm lang, som den er vist på billedet ovenfor.

(Grafik: Canon)

Teleobjektivet anvender Canons Dual Nano USM-teknologi til at drive to linsegrupper. Det skal give hurtigere og mere støjsvag autofokus.

Canon har også arbejdet med at holde brændviddeændring ved fokusering (focus breathing) under kontrol og anvender et flydende linse-element for at reducere problemet. Det er især vigtigt ved video-optagelse.

Indvendig har objektivet femtrins optisk billedstabilisering og 17 linse-elementer fordelt på 13 grupper, hvoraf nogle er asfæriske, andre er UD- og Super UD-linser.

RF 70-200 mm f/2.8L IS USM kommer til salg i løbet af november til ca. 22.000 kroner, og modlysblænden koster ca. 700 kroner.

(Foto: Canon)

Det lysstærke portrætobjektiv RF 85 mm f/1.2L USM DS kommer til at koste ca. 27.000 kroner. Her kender vi ikke den nøjagtige salgsstart, men det bliver inden udgangen af 2019.

Objektivet er, som 85-millimetere er flest, men har Defocus Smoothing (DS), som giver endnu blødere defokuserede områder på billederne. RF 85 mm f/1.2L  anvender et par specielle linse-elementer med en særlig belægning – Vapor-Deposited Coating – der har højere lystransmission i centrum og lavere transmission i kanterne.

Begge objektiver er lavet til professionel brug og er støv- og vejrbeskyttede.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

0
Lyd & Billede
Scroll to Top