Search
Generic filters

Ny bærbar fra Asus har 4K og to skærme

Asus Zenbook Pro Duo med 14" sekundær touchskærm kan nu købes i butikkerne.

Zenbook Pro Duo er en banebrydende bærbar computer, med den nye ASUS ScreenPad Plus, en 14″ sekundær touchskærm, der udvider og forbedrer brugernes interaktive funktioner med deres computer.

ZenBook Pro Duo har 4K UHD (3840 x 2160) OLED-touchskærm, og sågar den sekundære skærm har 4K-opløsning med 3840 x 1100 pixels. Under hjelmen siddder en 9. generation Intel Core-processor, kombineret med op til 32 GB RAM og et NVIDIA GeForce RTX 2060 grafikkort, samt hurtig lagring leveret af en op til 1 TB PCIe 3.0 x4 SSD.

Den unikke ScreenPad Plus befinder sig øverst på computerens tastaturdel og udfolder sig over computerens fulde bredde. ScreenPad Plus tilføjer et forstørret visuelt arbejdsområde, mens den bærbare standardformfaktor bevares og giver brugerne mulighed for at nyde produktivitets- og effektivitetsfordelene, ved at kunne anvende to separate skærme på sin bærbar, skriver Asus i en pressemeddelelse om den nye computer.

ScreenPad Plus kan anvendes som en traditionel sekundær skærm, men tilbyder dertil også mange tidsbesparende funktioner, som er indbygget i ScreenXpert-softwaren. (Foto: Asus)

Masser af ekstra funktioner i den sekundære skærm

ScreenPad Plus kan anvendes som en traditionel sekundær skærm, men tilbyder også flere tidsbesparende funktioner, som er indbygget i ScreenXpert-softwaren. Disse inkluderer blandt andet hurtig-funktioner som App Switcher, der lader brugeren placere programgenveje på ScreenPad Plus, ViewMax, der tillader brug af begge skærme, som én stor skærm, og Task Group der giver brugeren mulighed for at starte flere selvbestemte programmer på samme tid som en makro.

Man kan endvidere trække alle sine Windows-applikationer, programmer, værktøjslinjer eller menuer ned til ScreenPad Plus, for at reducere rod på hovedskærmen eller for at forbedre arbejdseffektiviteten. Indholdsskabere kan dokke deres værktøjer såsom video-forhåndsvisning, tidslinjer, kodevinduer eller lydmikserpaneler på ScreenPad Plus for at optimere deres arbejdsgang. Sociale apps, der er placeret på ScreenPad Plus, giver brugerne mulighed for at holde sig ajour og reagere øjeblikkeligt på meddelelser, mens de arbejder, uden at skulle skifte mellem vinduer.

Pris og tilgængelighed

ASUS ZenBook Pro Duo (UX581GV) er tilgængelig nu hos udvalgte forhandlere. Med Intel Core i7-processor, 16 GB RAM og 512 GB SSD koster den 20.999 kroner, mens den helt store model med Intel Core i9-processor, 32 GB RAM og 1 TB SSD koster dig hele 26.999 kroner.

annonce
Kommenter

Skriv et svar

Læs også

Halvt oversat Amazon-website er lækket på nettet.
Vi skylder ham alt. Uden Nikola Tesla ville den moderne teknologi ikke eksistere.
JBL LIVE 400BT forsvinder fra sortimentet hos flere elektronikkæder på grund af mistanke om sundhedsfarlige mængder af kræftfremkaldende stof.
Apple bekræfter nu, hvad mange har haft mistanke om: Det varer lidt, inden vi kan købe iPhone 12.
Nu kan du cruise med 350 km/t, mens du lytter til perfekt timede rytmer fra Naim!
Billeder af Samsung Galaxy Z Fold 2 lækket på internettet.
Efter tysk test viste tilstedeværelse af kræftfremkaldende stoffer, fjerner elektronikkæden POWER hovedtelefoner fra hylderne i hele Norden.
Sony røber nu, hvilke af deres TV’er der officielt bliver kompatible med PlayStation 5.

Aktuelle tilbud

Annonce

AOC CQ27G2U

Vejl.pris 2539 kr Buet gaming-skærm til flad pris

Acer ConceptD 500

Vejl.pris 23499 kr En stilfuld dag på kontoret

Ring Indoor Cam

Vejl.pris 499 kr Enkelt og billigt overvågningskamera kan ikke stå alene

MSi MAG272CQR

Vejl.pris 3390 kr Biografoplevelse til dine spil
Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.