Vinylplader i supermarkedet

LP'erne fortsætter deres fremgang. Nu kan briterne købe trendy, analoge julegaver i supermarkedet.

Foto: Fernando Valença. https://www.flickr.com/photos/tinacomegetsomeham/

Markedet for vinylplader er ottedoblet i løbet af de seneste seks år. Pladepresserne kører igen efter flere årtiers stilstand, og der kommer med sikkerhed til at ligge masser af pladespillere under juletræerne.

At LP’en er blevet mainstream så vi endnu et eksempel på i den forgangne weekend. Her begyndte den britiske supermarkedskæde Tesco nemlig at sælge vinylplader – som “trendy julegaver”. For første gang i kædens historie.

Tesco har foreløbig 20 titler på programmet, hovedparten klassiskere. Det gælder blandt andet Bruce Springsteens “Born in the USA”, The Rolling Stones: “Sticky Fingers”, “Purple Rain” af Prince, Nirvanas “Nevermind” Blandt nyere titler funder man Coldplays “A Head Full of Dreams” og George Ezras “Wanted on Voyage”. Albumene sælges for £12-£20 stykket.

Musikindkøber Michael Mulligan hos Tesco siger: “Vinyl er så afgjort kommet tilbage. Efterspørgslen vokser hvert år, og vi tror, at der vil være en stor efterspørgsel efter trendy musikjulegaver.

Det britiske pladesalg blev i 2009 vurderet til tre millioner pund. I 2014 var det tal vokset til næsten 26 millioner pund.

Kilde: The Guardian

Les videre
Exit mobile version