TomTom-app afslører fartkontrollerne i realtid

Hvis du har svært ved at huske fartgrænserne, kan Android-app advare dig om fartkameraer.

Foto: Wikipedia

Den sikreste måde at undgå fartbøder på er at overholde loven og holde øje med fartgrænserne. Hvis du imidlertid mener, at det er alt for kompliceret, kan TomTom, der er kendt for sine GPS-navigatorer, hjælpe dig.

TomTom lancerer deres TomTom Speed Cameras-app til Android. App’en er gratis og er tilgængelig i 15 lande verden over. App’en giver meget præcise advarsler om både fartfælder og fotovogne i realtid. Og den tjekker også din gennemsnitshastighed, så det bliver lidt lettere at holde sig under fartgrænsen.

Men hvor får TomTom alle de oplysninger fra? De fastmonterede fartkameraer findes allerede i firmaets database, mens de mobile fotovogne bliver indrapporteret og verificeret af brugerne. App’en kan også køre som “overlay”, så du kan indrapportere placeringer, mens du bruger andre apps (og forhåbentlig ikke selv kører bilen!)

Allerede i dag samarbejder 4,6 millioner bilister om at rapportere og bekræfte fotofældernes placering i realtid – og nu kan alle med en Android-telefon også være med til at gøre det at køre bil til en mere afslappet oplevelse,” siger Morten Flø Nielsen, som er dansk salgschef hos TomTom.

Foto: TomTom

App’en kan hentes i Nederlandene, Italien, Spanien, Belgien, Østrig, Sverige, Norge, Finland, Danmark, Portugal, Storbritannien, Frankrig, Polen, Sydafrika og Australien. Den er gratis, men du skal regne med, at der skal bruges mobildata for at kunne udnytte alle funktionerne.

App’en kan hentes på Google Play.

Les videre
Exit mobile version