Supertynde Ascend P6

Ifølge Huawei er den kommende smartphone verdens tyndeste. Vi har haft den i hænderne.

Huawei forsøger virkeligt at bevæge sig væk fra budget-segmentet. Tidligere i år lancerede man ”verdens største smartphone” med Ascend Mate og ”verdens hurtigste smartphone” med Ascend P2. Nu kommer man med en ny rekord, Ascend P6, som man påstår, er verdens tyndeste.

Med sine 6,18 mm er den bestemt tyndere end vor tidligere rekordholder Motorola Razr, som målte 7,1 mm. Trods det har man ikke sparet på specifikationerne. Den har en 4,7 tommer HD-opløst skærm, en hurtig quad-core processor og faktisk en rekord mere. Det fremadrettede kamera er på hele 5 megapixels, hvilket burde gøre den populær hos alle, som tager selvportræt. Også det almindelige kamera har gode specifikationer med 8 megapixel, bagbelyst sensor og blænde F2.0. Det burde sikre, at det tager gode billeder i svagt lys.

Vi fik mulighed for at føle på den, og den føles overraskende stabil og solid, selv om den er så tynd. Desuden kommer den i pink, hvilket sikkert vil blive værdsat af nogle.

Fakta

Huawei Ascend P6 kommer i til august og har en vejledende pris på 3 000 kroner.

Les videre
Exit mobile version