Styr iPhone fra bagsiden!

Canopy Sensus cover til iPhone er kapacitivt og gør, at berøringerne kan flyttes fra skærmen til produktets bagside.

Det eneste, som er mere cool end en berøringsfølsom skærm, er en berøringsfølsom skærm uden fedtfingre!

Coveret Sensus fra Canopy er kapacitiv, altså berøringsfølsomt. Det betyder, at når du lægger din iPhone i dette cover, tilsluttet via dockingstikket, kan telefonen styres fra bagsiden af produktet.

Berøringsfølsomme sensorer er placeret på bagsiden og langs højre kant af coveret. Efter videoen på Canopys hjemmeside at dømme, er det spillere og spiludviklere firmaet først og fremmest henvender sig til.

Dobbelte processorer indbygget i coveret støtter multiberøringsfunktioner og frigør din iPhone fra at måtte give kraft til en ekstra tilsluttet enhed, som kunne være gået ud over ydelsen. Canopy har også introduceret en softwareudviklingspakke, så udviklere kan udvikle spil, der kan benytte sig af sensorerne langs den højre kant af coveret og kan for eksempel panorere billeder og kort ved at glide fingeren over bagsiden af Sensus i landskabsmodus.

Senus-coveret kan forhåndsbestilles til iPhone 4 og 4S for 59 dollar og sendes i løbet af første kvartal 2013. iPhone 5 og 5. generation iPod Touch-covers forventes at være leveringsklare omkring sommeren 2013.

Det ser ud til, at man behøver amerikansk hjemadresse, dette kan for os danskere omgås ved for eksempel at bruge JetCarrier.

getsensus.com

Les videre
Exit mobile version