Smart armbånd fra Jaybird

Jaybird Reign er et vandtæt motionsarmbånd, som logger dit liv.

Reign er ikke bare et træningsarmbånd, men er beregnet til at blive båret døgnet rundt. Det logger nemlig automatisk det du gør – inklusive at holde rede på om du sover nok.

Men selvsagt logges også træning, når du går, løber, cykler og lignende. Baseret på dette får du aktivitetspoints sådan, at du kan se, om du når dine mål.

Det tjekker også, hvor du udhvilet du er, ved at måle hjerterytmen. Derfor kan det også fortælle dig, når du bør tage det roligt og restituere.

Armbåndet er lavet af vandtæt silikone. Apps findes til Android og iOS, og synkronisering sker via Bluetooth. Batteriet skal holde i 5 dage.

Armbåndet findes i to størrelser – i farverne hvid og sort.

Jaybird Reign kan købes nu, og prisen er ca. 1.600 kroner.

jaybirdsport.com

Les videre
Exit mobile version