Samsung præsenterer ultratynde Galaxy S25 Edge den 13. maj

Den kommende Samsung Galaxy S25 Edge bliver kun 5,85 millimeter tyk.

Samsung Galaxy S25 Edge

(Foto: Samsung)

Samsung er endelig klar til at præsentere den længe ventede Galaxy S25 Edge den 13. maj. Den nye model bliver det fjerde medlem af S25-familien og udmærker sig ved en usædvanlig tynd konstruktion på under seks millimeter, samtidig med at den beholder S25-seriens high-end-specifikationer. Det skriver det tyske tech-medie Winfuture.

S25 Edge markedsføres af Samsung som en premium-smartphone for designbevidste brugere. Kabinettet er fremstillet af titan, ligesom på S25 Ultra, og den kommende smartphone har glasbeskyttelse på både for- og bagside.

Læs også Nyhed: Her er de første billeder af Samsung Galaxy S25 Edge Vi havde regnet med, at Samsungs ultraslanke smartphone ville være blevet lanceret til Galaxy Unpacked. Sådan gik det ikke, men i det mindste har Samsung nu bekræftet, at Galaxy S25 Edge er på vej.

Skærm og ydelse på topniveau

Fronten er beskyttet af det nye Corning Gorilla Glass Ceramic 2, som ifølge Samsung er særligt ridsefast. Skærmen er en 6,7 tommer AMOLED-panel med 3.120 x 1.440 pixel opløsning og variabel opdateringshastighed fra 1 til 120 Hz. Fingeraftrykslæseren er placeret under skærmen og baseret på ultralydsteknologi.

Hardwaremæssigt er der ingen kompromiser på processorydelsen. S25 Edge får den samme Snapdragon 8 Elite-processor som resten af S25-serien, med hastigheder op til 4,41 GHz. Der medfølger 12 GB RAM og enten 256 eller 512 GB lagerplads.

Samsung Galaxy S25 Edge 1743005898 0 0
Titanium Silver (Foto: Winfuture)

To kameraer i stedet for tre

For at opnå det slanke design har Samsung måttet reducere batteristørrelsen til 3.900 mAh og fjerne et kamera sammenlignet med de andre S25-modeller. S25 Edge får således kun to kameraer på bagsiden:

Et hovedkamera på 200 megapixel med f/1.7-blænde, 85 graders synsfelt og optisk billedstabilisering samt et ultravidvinkelkamera på 12 megapixel med f/2.2-blænde og 120 graders synsfelt.

Læs også TEST: Samsung Galaxy S25 Ultra Samsung Galaxy S25 Ultra er den bedste smartphone fra Samsung til dato. Men du behøver absolut ikke at købe den, hvis du allerede ejer sidste eller forrige års topmodel.

Selfie-kameraet på forsiden er på 12 megapixel med f/2.2-blænde og 80 graders synsfelt.

Let konstruktion med alle de vigtige funktioner

På trods af den ultraslanke profil på 5,85 mm er Galaxy S25 Edge er IP68-certificeret som vand- og støvtæt og beholder vigtige funktioner som trådløs opladning. Mobilen understøtter desuden de nyeste trådløse standarder, Bluetooth 5.4 og Wi-Fi 7. Mobilen vejer kun 163 gram.

Læs også Nyhed: Flere Galaxy S25 Edge-farver afsløret i lækage Tilsyneladende er der lækket officielle marketingbilleder af den kommende supertynde Galaxy S25 Edge.

Samsung udstyrer S25 Edge med samme software som resten af serien – Android 15 med One UI 7 og alle de Galaxy AI-funktioner, der er blevet introduceret i S25-familien.

Titanium Jet Black (Foto: Winfuture)

Pris og tilgængelighed

Galaxy S25 Edge forventes at komme på markedet i slutningen af maj. Prisen bliver 1249 euro (ca. 9.300 kr.) for modellen med 256 GB lagerplads, mens varianten med 512 GB kommer til at koste 1369 euro (ca. 10.200 kr.).

Mobilen kommer i tre farver: Titanium Jetblack, Titanium Icyblue og Titanium Silver.

Læs videre
Exit mobile version