NYHED

Samsung lancerer SmartThings i Danmark

SmartThings er et åbent økosystem, som bygger på det nye SmartThings Hub V3, der kan forbinde produkter fra Samsung og en lang række andre producenter.

Det nye ved løsningen er den nye SmartThings Hub V3, der kan forbinde produkter som telefoner, tablets, hårde hvidevarer, smart TV, lydsystemer, elementer og belysning. Ved hjælp af Hub’en kan du, sammen med sensorer og stikkontakter i Samsungs SmartThings-serie, styre dine yndlingsprodukter og automatisere dem via SmartThings-appen. Med den nye SmartThings Hub V3 kan du oprette scenarier og forbinde flere enheder, så de interagerer med hinanden. Det betyder, at du f.eks. kan kombinere musik og lys eller på forhånd indstille belysningen, præcis som du vil have den, når du skal se TV, skriver Samsung i en pressemeddelelse.

– Med SmartThings ønsker vi at lette folks hverdag, hjælpe dem med at spare tid og energi samt bidrage til et sikrere og mere bæredygtigt liv. Jeg anvender selv SmartThings-app’en til blandt andet at forvarme mit sommerhus til den rigtige temperatur, før jeg kommer derhen. En god måde at komme i gang på, er at åbne SmartThings-app’en og se, hvor mange smarte produkter, der allerede findes i hjemmet. Mange har sikkert flere smarte produkter i hjemmet end de tror, siger Claus Holm, Director IM & Country Manager Denmark

SmartThings understøtter smarte produkter fra flere producenter

Den nye SmartThings Hub V3 og SmartThings-serien understøtter både ZigBee og Z-Wave netværkstandarder, som gør, at de arbejder sammen med de fleste smartprodukter. I SmartThings-app’en kan du forbinde disse produkter og oprette scenarier, der kombinerer de smarte produkters funktioner.

SmartThings-appen fungerer sammen med både Android og iOS og kan downloades gratis fra Google Play eller App Store. App’en kan bruges på din mobil, tablet eller Samsung Family Hub køleskabe.

For mere information om priser og produkter: https://www.samsung.com/dk/apps/smartthings/

Les videre
Exit mobile version