Samsung Galaxy S5 bruger hele skærmen som fingeraftrykslæser

Det seneste rygte om Samsungs kommende topmodel bekræfter, at Galaxy S5 får fingeraftrykslæser ligesom sin største konkurrent, iPhone 5S.

Samsung S5 001 900 80

Samsung Galaxy S5 får fingeraftrykslæser, ligesom konkurrenten iPhone 5S, men hvor Apple har indbygget den såkaldte Touch ID-scanner i hjem-knappen, så har Samsung åbenbart valgt en lidt anden tilgang. I hvert fald hvis vi skal tro det seneste rygte, som stammer fra en såkaldt “Samsung insider” fra firmaets R&D-afdeling i Indien. Angiveligt skulle den nye flagskibsmodel fra den koreanske elektronikgigant således anvende hele skærmen som fingeraftrykslæser, hvilket i givet fald vil betyde, at brugeren kan placere fingeren hvor som helst på skærmen for at låse telefonen op.

Men hvor pålideligt er rygtet? Ifølge iTechAddict har netop denne kilde ramt plet før og har blandt andet forudsagt, hvornår Samsungs Galaxy-modeller blev opdaterede til Android 4.4 KitKat.

Fingeraftrykslæseren i skærmen skulle efter sigende fungere ved hjælp af et elektromagnetisk felt under skærmen, hvilket er samme teknologi, som anvendes af Samsungs S-Pen, der følger med firmaets Galaxy Note-produkter.

Kilde: iTechAddict

Læs videre
Exit mobile version