Search
Generic filters

Samsung Galaxy Note 20 Ultra 5G bliver en Xbox-smartphone

Hidtil største læk afslører specifikationer og billeder af Samsungs kommende flagskibsmodel.

Den 5. august løfter Samsung sløret for de nyeste modeller i den populære Galaxy Note-serie.

Men takket være lækkede oplysninger via tyske Winfuture.de kan vi allerede nu afsløre, at topmodellen i den nye Note 20-serie, Samsung Galaxy Note 20 Ultra 5G, vil være den første Samsung-mobil til at understøtte Microsofts Project xCloud-service.

Kort fortalt er Project xCloud en online-tjeneste med streaming af Xbox One-spil til smartphones og tablets. Tjenesten blev annonceret for et par år siden på spilmessen E3, men angiveligt skulle Project xCloud være klar til start i begyndelsen af september i år.

 

Køber man Samsung Galaxy Note 20 Ultra 5G får man ifølge Winfuture.de et Xbox Game Pass med i købet og dermed adgang til mere end 90 konsolspil på mobilen.

108 Mp kamera

Præcis som årets første topmodel fra Samsung, Galaxy S20 Ultra, får Galaxy Note 20 Ultra 5G et primært kamera med en sensor på 108 Mp. Kameraet får ikke den tvivlsomme 100x “Space Zoom”-funktion fra S20 Ultra, men til gengæld lynhurtig laserbaseret Dual-Pixel-Autofokus.

Fra fem til tre linser: Samsung Galaxy Note 20 Ultra 5G skruer lidt ned for kameravildskaben ift. Galaxy S20 Ultra. (Foto: Winfuture.de)

Dertil kommer to kameraer med hver 12 Mp, hvoraf det ene er en ultravidvinkel-linse og det andet en tele-linse med 5x optisk zoom.

annonce

På forsiden får Samsung Galaxy Note 20 Ultra 5G et kamera med 10 Mp sensor, der ligeledes kommer med Dual-Pixel-Autofokus.

annonce
Mystic_black Mystic_bronze
<
>
Samsung Galaxy Note 20 Ultra 5G kommer i farverne Mystic Black og Mystic Bronze. (Foto: Winfuture.de)

Funktioner og specifikationer

I forhold til sidste års topmodel, Samsung Galaxy Note 10+, har den kommende Galaxy Note 20 Ultra 5G en smule vokseværk. Skærmen er i hvert fald vokset fra 6,8″ til 6,9″, selvom opløsningen stadig er på 3200 x 1440 pixels.

Opdateringsfrekvensen er dynamisk op til 120 Hz. I øvrigt bliver Samsung Galaxy Note 20 Ultra 5G angiveligt den første smartphone med markedet med en skærm fremstillet af det helt nye Gorilla Glass 7.

Den nye S-Pen har en reaktionstid på blot 9 millisekunder, hvilket skulle skabe en skriveoplevelse, når man bruger pennen på skærmen, der skal være ligesom at skrive på papir.

annonce

Blandt øvrige specifikationer kan nævnes, at mobilen kommer med samme ottekernede Exynos 990 procesor, som sidder i Galaxy S20 Ultra, hvilket suppleres af 12 GB RAM og op til 512 GB indbygget lager, der kan udvides ved hjælp af microSD-kort.

Batteriet bliver på 4500 mAh (med understøttelse af trådløs opladning), og derudover kommer Galaxy Note 20 Ultra 5G med Wi-Fi 6, USB-C 3.2 og IP68-certificering.

En pris kender vi endnu ikke, men telefonen skulle blive tilgængelig i farverne Mystic Black og Mystic Bronze.

De sidste detaljer bliver som sagt afsløret d. 5. august.

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Samsungs nyeste smartphone er netop landet i testlaboratoriet, og vi kunne ikke vente med at pakke den ud.
    Rejsevenligt entusiastkamera.
    IONIQ bliver et dedikeret undermærke for elbiler, og den første bliver den kompakte SUV IONIQ 5.
    Det kan godt være, at vi lever i de bedste af alle gadget-tider, men hvorfor stille sig tilfreds med virkeligheden, når fantasiens verden har så meget mere at byde på?
    Men kun hvis du har en Samsung-mobil.
    Moonraker var kodenavnet på Nokias smart-ur, som blev droppet af Microsoft efter opkøbet af den finske mobilproducent.
    ViacomCBS udvikler deres egen streaming-tjeneste, som skal lanceres næste år.
    En af årets største filmlanceringer fra Walt Disney, Mulan, udsendes nu direkte på streaming-tjenesten Disney+.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    OnePlus 8 Pro (kamera)

    Vejl.pris 7000 kr Stærk oprykning af OnePlus kamera

    Samsung Galaxy S20 Ultra (kamera)

    Vejl.pris 10500 kr Samsung forsøger at gøre alt for meget og mister fokus

    Sony Xperia 1 II (kamera)

    Vejl.pris 8500 kr Skyder som et systemkamera

    Apple iPhone 11 Pro (kamera)

    Vejl.pris 8900 kr Et stort skridt frem for iPhone-kameraet
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    SOMMERTILBUD
    6 UGER LB+
    FOR KUN 6 KR
    Fuld adgang til lydogbillede.dk i sommer!
    PRØV i 6 UGER
    close-link