Samsung-brugere får nyt Jay-Z album gratis

Rapper Jay-Z er på vej med et nyt album. 1 million Samsung-brugere får gratis og eksklusiv adgang til musikken den 4. juli.

Der er gratis musik på vej til brugere af Samsungs Galaxy S III, Galaxy Note II og Galaxy S4 smartphones. Den kendte rapper, Jay-Z, er indgået i et unikt samarbejde med den koreanske elektronikgigant, og det indebærer at en hel million brugere af førnævnte produkter vil få eksklusiv og gratis adgang til Jay-Z’s nyeste album, Magna Carta Holy Grail, tre døgn før alle andre.

For at få adgang til det nye album skal man den 24. juni hente en app på Google Play. App’en er knyttet til det nye album og kan hentes på magnacartaholygrail.com.

Derefter vil man – via app’en – få mulighed for at hente musikken den 4. juli.

Jay-Z har promoveret den alternative kampagne i denne video:

Les videre
Exit mobile version