Sådan bliver Samsung Galaxy S6

Specifikationerne for Samsungs næste Galaxy-telefon er blevet lækket på nettet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Samsung storfloppede med Galaxy S5 i en sådan grad, at hovederne siden har rullet flittigt i det koreanske firma. Det har lagt et ekstra stort pres på næste Galaxy-model. Af samme grund har den fået kodenavnet Zero, hvilket antyder, at man denne gang er startet helt forfra med et nyt design.

Der bliver angiveligt tale om et mere eksklusivt design med unibody-skal i aluminium, og med detaljer, som leder tanken hen på Galaxy Alpha, som blev modtaget langt bedre end Galaxy S5. Det rygtes også, at S6 vil komme i to varianter. Den ene vil få samme buede kant som Galaxy Note Edge og vil derfor få navnet Galaxy S6 Edge.

Der er tidligere blevet lækket visse nøgleoplysninger om mobilen, men nu er alle specifikationer blevet afsløret. Hvis rygterne holder vand, får S6 en monsterskærm på hele 5,5″ og Quad HD-opløsning (2.560 x 1.440 pixel). Der vil være et 20 megapixel-kamera med autofokus-teknik fra systemkameraer, 64-bits Exynos 7420/Snapdragon 810-processor, 3 GB RAM og op til 128 GB lager. Den vil desuden være vejrbeskyttet og have fingeraftrykslæser samt en meget batterivenlig GPS.

Galaxy S6 forventes at blive lanceret i begyndelsen af næste år. (Billedet for oven er en tegners bud på, hvordan den måske kommer til at se ud)

Her er alle specifikationerne

Les videre
Exit mobile version