Så er den nye Surface Pro her!

Surface Pro 3 er tabletten, der kan gøre din bærbare computer overflødig, siger Microsoft. Og den kommer på gaden onsdag, bare ikke i Danmark.

laptop1
Surface Pro 3 kan fungere på lige fod med en “rigtig” bærbar pc, så man ikke behøver at have begge dele med, når man skal have tingene gjort, siger surface-chef Panos Panay.

“For tre år siden sagde folk, at der ville komme en teknologisk bølge, kaldet tablets. Og at de ville slå pc’en ihjel. Hvis man ser sig omkring, er der godt nok tablets. Men der er endnu flere bærbare”, sagde Panos Panay som er chef for Surface-divisionen hos Microsoft. Og sandt nok var der latoptops på skødet af så godt som samtlige af de inviterede journalister ved præsentationen, som fandt sted i New York tirsdag aften, dansk tid. Tablets var der til gengæld ikke mange at se af. Og det er der en grund til.

Der var ikke mange tablets at se på tilskuerrækkerne. Og den som journalisten til højre på billedet sidder med, fik hun øjeblikket før overrakt af Panay.

“Tablets er skabt til at se film, surfe på nettet og læse bøger. Laptops, derimod, er beregnet til at få tingene gjort”, sagde Panay.

Laptops er smarte, men tunge. Især når der også skal være en tablet i tasken. Microsoft lover fuld pc-ydelse på 800 gram.

Panos Panay slog igen og igen på, at Surface er tabletten, der skal kunne erstatte en laptop – i modsætning til eksisterende tablets. For det kan godt være, at vi putter en let og praktisk tablet i tasken. Men den ligger lige ved siden af den bærbare computer. I følge Microsoft har 96% af de, der ejer en iPad også en bærbar computer.

Tyndeste iCore-computer til dato
Den statistik vil Microsoft nu lave om på. Og midlet skal være Surface Pro 3. Tabletten er større og stærkere end forgængerne, og den kører en fuld Windows 8.1 på en fuld pc-hardware. Den 9,1 mm tykke og 800 gram tunge tablet er den tyndeste maskine, som der endnu er monteret en Intel core-processor i.

Surface 2 havde en 10,6″ skærm. Den er nu vokset til 12 tommer i diagonalmål og i 2:3-format. Mage til formatet på en A4-notesblok.

Magnetisk hængsel og trinløs fod
Microsoft er meget stolte af tastaturet og hængslet. Tastaturet er ultratyndt og kan klikkes fast på tabletten. Foden kan justeres og placeres i enhver stilling. Folden på toppen af tastaturet kan låses magnetisk til skærmen, så stillingen er stabil.

En anden teknisk finesse, som i følge Panay gør hele forskellen, er pennen. Ikke blot ligger den i hånden på samme måde som en normal pen.  Det er også lykkedes at begrænse forsinkelsen, når man skriver på skærmen, så man ikke oplever et “lag” eller at stregen dukker op et andet sted end under pennespidsen. Det skal angiveligt gøre det intuitivt at bruge Surface Pro 3 som notesblok. Den skrevne tekst kan genkendes automatisk og omdannes til computerskrift. En smart detalje er, at man blot behøver at klikke på pennen for at tænde tabletten og begynde at skrive noter.

FAKTA:

Surface Pro 3 kommer til Danmark til august, hvor den også lanceres på 26 andre markeder. Priserne i Skandinavien forventes at blive som følger:

Les videre
Exit mobile version