Så robust bliver den nye iPhone-skærm

Den kommende iPhone 6 får en skærm fremstillet af såkaldt sapphire-glass, og det kan altså holde til lidt af hvert.

iPhone5s 3Color iOS7 PRINT

Hidtil har skærmen på diverse iPhone-modeller været fremstillet af såkaldt Gorilla Glass, fra firmaet Corning, eller – fra og med iPhone 4 – af et tilsvarende materiale. Men selvom Gorilla Glass altså er forstærket i forhold til almindeligt glas, blandt andet via en ioniseringsproces, så vil mange iPhone-ejere nok kunne nikke genkendende til, at det ikke er så stærkt, som man kunne ønske sig. Det er de mange smadrede iPhone-skærme, som kommer til reparation hos diverse værksteder, et trist vidnesbyrd om.

Men det skal være slut, mener Apple åbenbart. I hvert fald er der tegn i sol og måne på, at kommende Apple-produkter, herunder også den næste iPhone-model, vil få skærme fremstillet af sapphire-glass, som Apple selv vil fremstille på en fabrik, firmaet har åbnet i byen Mesa i Arizona.

På denne fabrik i Arizona vil Apple angiveligt fremstille de nye iPhone-skærme af Sapphire-glass.
På denne fabrik i Arizona vil Apple angiveligt fremstille de nye iPhone-skærme af Sapphire-glass.

Og hvis det viser sig at blive til virkelighed med sapphire-glass skærme, så er der god grund til at tro, at de vil kunne holde til en hel del mere, end vi er vant til. Blandt til at komme i nærkontakt med store betonklodser!

Se denne video for at få en demonstration:

Kilde: 9to5mac.com

Læs videre
Exit mobile version