Rå kameramobil med 20 megapixels

Kameraerne på smartphones bliver stadigt bedre, men kameraet på Panasonic CM1 kan være det bedste til dato.

Grunden til vores optimisme er, at Panasonic – som er bedre kendt for kameraer end mobiltelefoner – har proppet en 20 MP 1″ billedsensor i mobilen.

En 1″ sensor har en langt større billedflade end normalt for kameramobiler. Tag for eksempel Xperia Z3, som også har 20 MP, men fordelt på en meget mindre flade. Billedsensoren i Z3 er 1/2,3″ stor, hvilket er flot for en mobil, men slet ikke i nærheden af CM1.

Læs testen af Xperia Z3 her.

Panasonic-mobilen har dermed en kæmpefordel som kamera betragtet, fordi en større billedflade som regel betyder renere billedfiler med mindre støj, og farveafvigelse i sparsom belysning.

Dette giver os grund til at tro, at CM1 kan blive den bedste kameramobil af dem alle.

Objektivet stikker lidt ud fra bagsiden, og det bliver endnu længere, når man tænder for kameraet. Brændvidden er opgivet til 28 mm, altså en vidvinkel, og største blædeåbning er 2.8.

På Lumix DMC-CM1 kan man også optage 4K-video, men bare ved 15 fps, som egner sig mere til stillestående videoptagelse end action.

Fotografen kan selv vælge lukketid, blænde, ISO-følsomhed og hvidbalance, samt hvorvidt billeder skal gemmes som RAW-råfiler. Akkurat som på et rigtigt kamera.

Desværre blir CM1 kun tilgængelig på udvalgte markeder, og Panasonic kan ikke endnu oplyse hvilke. Prisen bliver omkring EUR 900  uden abonnement.

Fakta:

Les videre
Exit mobile version