Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

OnePlus lancerer to nye Nord-mobiler

Her er alle detaljerne om de nye mobiler. Og så får Nord-serien også for første gang et sæt trådløse hørepropper.

Skrevet af / 19/05/2022 - 16:20
OnePlus lancerer to nye Nord-mobiler

I dag har OnePlus løftet sløret for tre nye medlemmer af Nord-familien: To smartphones – OnePlus Nord 2T og OnePlus Nord CE 2 Lite – samt de trådløse hørepropper OnePlus Nord Buds, der er det første lydprodukt i den budgetvenlige Nord-serie.

Læs også Tiger på spring, drage i skjul OnePlus 10 Pro og Xiaomi 12 Pro koster det samme og henvender sig til de samme brugere. Her kan du læse, hvilken af de to kinesiske mobiler du bør købe.

OnePlus Nord 2T

Vi var mere end begejstrede for OnePlus Nord 2, og den nye OnePlus Nord 2T er tænkt som en opdateret og forbedret udgave af den fremragende mellemklasse-mobil. Den tilbyder bl.a. samme 80W SUPERVOOC-opladningssystem som OnePlus 10 Pro, et opgraderet MediaTek Dimensity 1300 chipset og et opdateret 32 MP frontkamera samt OxygenOS 12.1.

Med 80W SUPERVOOC skal det således ikke tage mere end 27 minutter at oplade det 4500 mAh store batteri i OnePlus Nord 2T.

Desuden kommer mobilen med et triplekamera på bagsiden, der består af en 50 Mp Sony IMX766-sensor med optisk billedstabilisering, et 8 MP ultravidvinkelkamera med et synsfelt på 120° samt en 2 Mp monoobjektiv.

OnePlus Nord 2T
(Foto: OnePlus)

Sonys 50 MP IMX766 er nøje udvalgt på grund af dets 1/1,56 tommer store sensorer, 1.0 um pixelstørrelse samt understøttelse af OIS, forklarer OnePlus i en pressemeddelelse.

Og takket være en opdateret Nightscape-funktion samt AI-funktioner i chipsettet fra MediaTek er mobilen den bedste nogensinde fra OnePlus til at skyde skarpe og detaljerede billeder selv i omgivelser med svagt lys, lover producenten.

På forsiden er OnePlus Nord 2T udstyret med et 32 Mp kamera, hvilket er det samme, som man finder på OnePlus 10 Pro.

Skærmen måler 6,43″ og er af typen AMOLED. Den byder på FHD+ opløsning og en opdateringsfrekvens på 90 Hz samt understøttelse af HDR10+.

Under skærmen finder vi førnævnte MediaTek Dimensity 1300-processor samt op til 12 GB RAM og op til 256 GB indbygget lager.

OnePlus Nord 2T
(Foto: OnePlus)

Hele herligheden drives af Android 12 samt OnePlus’ egen brugerflade, OxygenOS i version 12.1.

OnePlus Nord 2T kommer i handlen i næste uge, den 24. maj, til en vejledende udsalgspris på 3.299 kroner for modellen med 8 GB RAM og 128 GB lager, mens den store model med 12 GB RAM og 256 GB lager kommer til at koste 3.899 kroner. Mobilen bliver tilgængelig i farverne Gray Shadow og Jade Fog.

OnePlus Nord CE 2 Lite

I den lidt billigere ende af prisskalaen finder vi OnePlus Nord 2 CE Lite, der er en slankere og nedgraderet udgave af OnePlus Nord CE 2, som vi testede for et par måneder siden.

Den nye budgetmobil kommer med Snapdragon 695-processor, 8 GB RAM og 128 GB indbygget lager. Batteriet er på hele 5000 mAh, og mobilen kommer endvidere med 33W SUPERVOOC-opladning.

Telefonen må nøjes med en LCD-skærm på 6,59″ og FHD+ opløsning. Dog understøttes en opdateringsfrekvens på 120 Hz.

OnePlus Nord CE 2 Lite
(Foto: OnePlus)

På mobilens bagside finder man et triplekamerasystem med bl.a en hovedsensor på 64 Mp samt en dybdesensor på 2 Mp. Forsidekameraet er på 16 Mp.

Også her drives hele herligheden af Android 12 samt OnePlus’ egen brugerflade, OxygenOS i version 12.1.

OnePlus Nord CE 2 Lite kommer i to farver, Blue Tide og Black Dusk, der begge skal være fingeraftryks- og pletafvisende. Mobilen kan købes i butikkerne fra den 24. maj til en vejledende pris på 2.499 kroner.

OnePlus Nord Buds

Og for første gang har en helt anden produkttype fundet vej til OnePlus’ Nord-serie. Nemlig OnePlus Nord Buds, der ifølge pressemeddelelsen er udstyret med 12,4 mm titanium dynamic-drivere, som skal være særligt udvalgt af OnePlus’ ingeniører for deres fyldige bas og knivskarpe diskant.

OnePlus Nord Buds understøtter – ligesom OnePlus Buds Z2 – rumlig lydteknologi fra Dolby Atmos, der leverer 3D-lydoplevelser til kompatible film, musik eller spil. Nord Buds er samtidig udstyret med fire mikrofoner, der filtrerer uønsket baggrundsstøj fra under opkald.

OnePlus Nord Buds
(Foto: OnePlus)

På en enkelt opladning giver OnePlus Nord Buds i alt 30 timers brugstid fordelt mellem hovedtelefonerne og det medfølgende etui, lover OnePlus endvidere.

Hørepropperne kommer med Bluetooth 5.2 og er IP55-certificeret, så de kan klare lidt regn, eller at man sveder, og de har samtidig en nanobelægning, der skal beskytte mod rust.

OnePlus Nord Buds er ligesom de to andre nye produkter i butikkerne fra den 24. maj. Vejledende udsalgspris er 399 kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

Prisbillige hørepropper fra Redmi

Hørepropper: Audio-Technica lover creme til øregangene

Hovedtelefoner afkoder din hjerne

0
Scroll to Top