Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Ny og smidigere iPad Pro

I stedet for en ny iPad Air har Apple præsenteret en iPad Pro med 9,7" skærm.

Skrevet af / 21/03/2016 - 19:45
Ny og smidigere iPad Pro

Ved den sidste Apple-præsentation, var der mange, som undrede sig over, at der ikke kom en ny iPad Air 3. Men ved dagens lancering blev det klart hvorfor. Den nye 9,7”-model er nemlig en mindre variant af iPad Pro.

Foto: Apple
Foto: Apple

Det indebærer rent praktisk, at man takket være en Smart Connector får mulighed for at tilkoble et tastatur for at skrive hurtigere. Og Apple Pencil kommer også til at fungere sammen med den nye enhed. Den har samme teknologi i den berøringsfølsomme skærm, så der kan skrives på den, mens den ignorerer det, hvis man hviler sin hånd på skærmen, mens der skrives.

Foto: Apple
Foto: Apple

Den mest opsigtsvækkende forskel til den større forgænger er, at skærmen har fået sig en reel opgradering. Den reflekterer 40% mindre lys og er 25% mere lysstærk, oplyser Apple. Den skal også have en 25% bedre farvemætning.

Præcis som storebror har den Pro Display med en mere præcis pixelkontrol, men utroligt nok er det også den første skærm med True Tone Display. Det indebærer, at skærmen måler det omgivende lys og tilpasser farvetemperaturen derefter.

Foto: Apple
Foto: Apple

Ligesom den store iPad Pro kommer 9,7”-modellen med den nyeste A9X-processor. Den lille Pro-model også fået Pro Audio, hvilket betyder i alt fire indbyggede højttaler, som giver stereolyd, uanset hvordan du holder din iPad. Kameraet er på 12 MP, og frontkameraet (som Apple kalder FaceTime-kameraet) på 5 MP med mulighed for at benytte hele skærmen som blitz.

Foto: Apple
Foto: Apple

iPad Pro med 9,7” skærm kommer i fire farver, inklusive Rose Gold, og kommer til Danmark i begyndelse af april.

Priser og tilgængelighed
32 GB – 5.299 kroner (wi-fi) / 6.399 kroner (LTE)
128 GB – 6.699 kroner (wi-fi) / 7.799 kroner (LTE)
256 GB – 8.099 kroner (wi-fi) / 9.199 kroner (LTE)

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

0
Lyd & Billede
Scroll to Top