NYHED

Ny AR-funktion gør det nemmere at finde vej med Google Maps

Med en ny Google Maps-funktion kaldet ‘Live View’ bliver det nu nemmere at finde rundt i en lang række byer i hele verden, når du bevæger dig til fods.

(Foto: Google)

Ved hjælp af augmented reality (AR) kan du nu via din smartphones kamera få ruteanvisninger med pile og retninger, der vises som et ekstra informationslag oven på livebilleder af det, du kigger på, skriver Google i en pressemeddelelse.

Funktionen lanceres i første omgang som beta på udvalgte smartphones: Android-telefoner, der understøtter ARCore, og iPhones, der understøtter ARKit.

Udrulningen sker løbende og begynder i dag på kompatible iOS- og Android-enheder. Se liste over kompatible enheder her.

(Foto: Google)

Den smarte funktion kræver detaljerede Street View data for at kameraet kan ‘se’, hvor man er. Derfor vil funktionen til en start primært fungere i byområder. Google arbejder løbende på at affotografere områder til brug for Street View. Dermed vil Live View funktionen løbende blive tilgængelig i flere områder.

Les videre
Exit mobile version