Nu kan du købe det nye ur fra Pebbles skaber

Efter at have været købt af først Fitbit og siden Google - og derpå droppet igen - er det originale smart-ur tilbage i en ny version.

Core 2 2 b

(Foto: Core Devices)

Urene fra Pebble var mildt sagt banebrydende. Pebble lavede smart-ure før alle andre. Og en hel uges batteritid er noget, som Apple Watch og Google Pixel Watch stadig den i dag, 10 år efter, ikke kan drømme om. Men det gik alligevel skidt for Pebble, hvis konkursbo i 2016 blev overtaget af Fitbit. Der siden selv blev opslugt af Google, som dog ikke valgte at satse på det slanke firkantede ur med den ikoniske e-paper-skærm.

Men ideen var åbenbart for god til at forblive død for evigt. For nu kan du igen købe ure, der næsten er Pebble-ure. Faktisk er de så Pebble, som de kan blive, eftersom det er samme styresystem som dengang, og det er også manden bag det oprindelige Pebble, Eric Migicovski, der angiveligt af egen lomme har finansieret den nye produktion. Men de hedder dog ikke Pebble, eftersom Google stadig ejer varemærket.

Læs også Nyhed: Nye Pebble smart-ure på vej Det ikoniske smart-ur bliver genfødt af sin skaber, efter at Google har frigivet softwaren.

Det nye selskab hedder Core Devices, og de har nu to ure til salg, Core 2 Duo og Core Time 2.

core2duo coretime2
Core 2 Duo og Core TIme 2. (Foto: Core Devices)

Core 2 Duo ligner i mangt og meget et Pebble 2, men batteritiden er øget fra 7 dage til 30 dage. Desuden er der nu indbygget højttaler, kompas, barometer og aktuator (brummer). Skærmen på 1,26″ er sort-hvidt e-paper i en opløsning på 144 x 168 pixel.

Core Time 2 ligner tilsvarende et Pebble Time 2, men 1,5″ farveskærmen er nu med touch-funktionalitet, der er indbygget højttaler, og batteritiden er også her øget til 30 dage.

Læs også : Pebble Time Pebble Time er et bevis på, at den enkle løsning oftest er den bedste.

Tilgængelighed og pris

Core 2 Duo koster USD 149 (ca. 1.000 kroner), og det skulle være klar i juli.

Core Time 2 vil være klar i december, og her bliver prisen USD 225 (ca. 1.500 kroner).

Core Devices gør opmærksom på, at prisen ikke er medregnet moms, told afgifter. Og de lover også, at skulle urene i mellemtiden blive ramt af importafgifter i mellemtiden, vil alle udgifter blive sendt ubeskåret videre til køberne! Der er 30 dages fabriksgaranti på urene – svarende til én opladning.

Mere information: Core Devices

Læs videre
Exit mobile version