Search
Generic filters

Nu er prisbillig OnePlus Nord lanceret

Ny mellemklasse-mobil med 5G i butikkerne fra d. 4. august.

I slutningen af juni bekræftede kinesiske OnePlus endelig, at firmaet var på vej med en ny smartphone i mellemklassen.

Det skete efter flere måneder med rygter om en kommende budgetmobil fra OnePlus, som mange troede ville få navnet OnePlus Z. I stedet kunne OnePlus’ grundlægger og CEO Pete Lau fortælle, at den nye smartphone ville få navnet OnePlus Nord.

Den nye produktlinje havde blandt andet været et ønske fra OnePlus’ online-community, der længe har efterspurgt en endnu mere prisvenlig smartphone. Ikke mindst i takt med, at OnePlus’ premium-mobiler – såsom OnePlus 7T Pro McLaren og OnePlus 8 Pro – er blevet dyrere og dyrere.

OnePlus Nord kommer bl.a. i farven Blue Marble. (Foto: OnePlus)

Nu er den her så. OnePlus Nord er netop blevet præsenteret ved et virtuelt arrangement, som man kunne tilgå ved hjælp af Augmented Reality via sin mobiltelefon.

OnePlus havde imidlertid selv gennem flere uger lækket stort set alle detaljer om den nye mobil, så der var ingen overraskelser at komme efter for de mange OnePlus-fans, som fulgte lanceringen.

For 3.299 kroner (for 8 GB RAM og 128 GB lager) eller 3.899 kroner (for 12 GB RAM og 256 GB lager) byder OnePlus Nord på 6,44″ Fluid AMOLED skærm med en opdateringsfrekvens på 90 Hz (samme opdateringsfrekvens som sidste års topmodeller OnePlus 7 Pro og førnævnte OnePlus 7T Pro McLaren) og en skærmopløsning på hæderlige 2400 x 1080 pixels (409 ppi).

Dertil kommer en Snapdragon 765-processor med 5G, Android 10 (med OnePlus’ egen OxygenOS-brugerflade i version 10.5) samt et 4115 mAh batteri, som kan oplades fra 0% til 70% på en halv time via Warp Charge 30T. OnePlus Nord får til gengæld ingen trådløs opladning.

annonce
Den nye mellemklasse-mobil har firedobbelt kamera. OnePlus Nords primære kamera er blevet udstyret med samme 48 MP Sony IMX586 sensor som den langt dyrere OnePlus 8. (Foto: OnePlus)

Firedobbelt kamera

OnePlus Nords primære kamera er blevet udstyret med samme 48 MP Sony IMX586 sensor som den langt dyrere OnePlus 8. Den primære linse har således både optisk billedstabilisering og en blænde på f/1.75.

annonce

Dertil kommer en 8 MP 14 mm ultravidvinkel-linse (119˚) samt en makrolinse og en dybdesensor. Både den primære linse og linsen med ultravidvinkel kan tage billeder i nattemodus.

Den nye mellemklasse-mobil er også det første produkt fra OnePlus med dobbelt frontkamera. Således er OnePlus Nord på forsiden blevet udstyret med en primær linse på 32 MP samt en supplerende 8 MP ultravidvinkel-linse (105˚), så man også kan få vennerne med på sine selfies.

Google-apps

Selvom OnePlus Nord som nævnt kommer med OnePlus’ egen OxygenOS-brugerflade, så bliver det uden firmaets egne opkalds- og besked-apps.

I stedet kommer OnePlus Nord med Googles originale Telefon-app samt med Google Messages til beskeder. Sidstnævnte understøtter bl.a. RCS-funktionalitet, som bl.a. understøttes af Telia.

annonce
OnePlus Buds er de første True Wireless hørepropper fra OnePlus. (Foto: OnePlus)

OnePlus Buds

Udover OnePlus Nord lancerede den kinesiske mobilproducent også et nyt sæt True Wireless hørepropper ved dagens virtuelle arrangement.

OnePlus Buds kommer med trådløs opladning og kan spille i op til 10 timer på en opladning. De kan lades yderligere tre gange i det medfølgende etui.

Hørepropperne har 13,4 mm dynamiske drivere samt Bas Boost og Dolby Atmos.

Pris og tilgængelighed

Som nævnt kommer OnePlus Nord i to farver (Blue Marble og Gray Onyx) i to versioner (8 GB / 128 GB og 12 GB / 256 GB), som koster hhv. 3.299 kroner og 3.899 kroner. Mobilen kan forudbestilles nu enten via https://www.oneplus.com/dk/nord-series eller hos 3, Telia, Elgiganten og Proshop. Fra d. 4. august er mobilen tilgængelig i butikkerne.

OnePlus Buds koster 699 kroner og kan også forudbestilles fra i dag.

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Rejsevenligt entusiastkamera.
    IONIQ bliver et dedikeret undermærke for elbiler, og den første bliver den kompakte SUV IONIQ 5.
    Det kan godt være, at vi lever i de bedste af alle gadget-tider, men hvorfor stille sig tilfreds med virkeligheden, når fantasiens verden har så meget mere at byde på?
    Men kun hvis du har en Samsung-mobil.
    Moonraker var kodenavnet på Nokias smart-ur, som blev droppet af Microsoft efter opkøbet af den finske mobilproducent.
    ViacomCBS udvikler deres egen streaming-tjeneste, som skal lanceres næste år.
    En af årets største filmlanceringer fra Walt Disney, Mulan, udsendes nu direkte på streaming-tjenesten Disney+.
    I første omgang bliver det alene Android-brugerne, der får glæde af at streame spil som to-go på mobilen.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Huawei P40 Pro+ (kamera)

    Vejl.pris 10000 kr Huawei først med 10x zoom i mobilen

    OnePlus 8 Pro (kamera)

    Vejl.pris 7000 kr Stærk oprykning af OnePlus kamera

    Samsung Galaxy S20 Ultra (kamera)

    Vejl.pris 10500 kr Samsung forsøger at gøre alt for meget og mister fokus

    Sony Xperia 1 II (kamera)

    Vejl.pris 8500 kr Skyder som et systemkamera
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    SOMMERTILBUD
    6 UGER LB+
    FOR KUN 6 KR
    Fuld adgang til lydogbillede.dk i sommer!
    PRØV i 6 UGER
    close-link