Nokia fuldender serien

Nu er Nokias Windows Phone 8-familie komplet.

Som tidligere rapporteret fra Mobile World Congress i Barcelona suppleres Nokias Lumia 620, 820 og 920 nu med to billige modeller. Lumia 520 og 720 fylder hullet ud i sortimentet, der nu består af en komplet række af budget- til premium-modeller.

Nokia Lumia 520 og 720 side om side.

Den mindste beskrives som en ”sjov smartphone” og kan fås i gul, rød, cyan eller hvid. Hukommelsen er beskedne 512 MB med 8 GB lagerplads og en relativt langsom 1 GHz dual-core Snapdragon processor. Kameraet er også mere enkelt end på øvrige modeller.

Nokia Lumia 520.

Men en 4 tommers IPS-skærm føles generøs. Af at være en smartphone til 1.500 kroner føles den faktisk helt okay. Hvordan det så står til præstationsmæssigt, må vi se, når vi får et eksemplar i hænderne inden længe. Lanceres 2. kvartal.

Nokia Lumia 720.

Mellemmodellen 720 beskrives som ”chic og social” og fås i mat rød, gul, cyan og sort eller i højglans hvid. Den har finesser fra de dyrere modeller som et rigtig godt kamera og mulighed for trådløs opladning ved hjælp af et ekstra cover. Processor og hukommelse er stadig ikke i klasse med topmodellerne, men den har en 4,3 tommers skærm, som kan anvendes med handsker. Desuden en fuld programpakke med kort og navigation. Prisen på 2.800 kroner lyder ganske rimelig, og den kommer også i 2. kvartal.

Nokia fremviste også en klassisk budgetmodel med knapper, Nokia 301. Den kommer i mange glade farver og har HSPA-hastighed ”3,5G” samt sociale apps installeret. 2,4 tommer skærm og plads til hukommelseskort.

Les videre
Exit mobile version