Næste iPhone bliver lyserød og får Force Touch

iPhone 6S og 6S Plus får ny funktion introduceret med Apple Watch og ny MacBook.

Følg Lyd & Billede på Twitter  og Instagram Instagram

Da Apple i mandags fremviste det nye Apple Watch samt den superslanke 12” store MacBook blev der snakket en del om en ny funktion, som har fået navnet Force Touch.

Kort og godt er der tale om, at både touch-skærmen på Apple Watch og track pad’en på den nye MacBook er i stand til at skelne imellem, om brugeren trykker let eller hårdt med fingeren, og de lette og hårde tryk kan så tildeles forskellige funktioner.

I lighed med trackpad’en på den nye MacBook skal de nye iPhone-modeller få Force Touch, skriver MacRumors.

Nu skriver MacRumors, der citerer Wall Street Journal, at vi kan regne med at også iPhone 6S og 6S Plus, der forventes at komme på markedet til efteråret, også vil få Force Touch. Med Force Touch vil tastaturet for eksempel kunne skrive et stort bogstav, hvis man trykker hårdt på tasten, mens blødere berøringer vil skrive små bogstaver.

Et andet rygte er, at Apple overvejer at tilføje en pink model til de tre eksisterende farvevarianter, der i øjeblikket er grå, sølv og guld. De nye iPhone-modeller får også opdateret processor, mere RAM og bedre kamera, hvis man skal tro Wall Street Journals kilder, mens skærmstørrelser og – opløsning vil forblive uændret.

Les videre
Exit mobile version