TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

MWC 2025: Samsung fremviser ‘Project Moohan’ Android XR headset

Første kig på Samsungs kommende XR-headset, som nok blev fremvist, men desværre ikke demonstreret på mobilmessen i Barcelona.

Af / 03/03/2025 - 13:03
MWC 2025: Samsung fremviser ‘Project Moohan’ Android XR headset

Egentlig havde vi forventet og håbet, at Samsung på MWC 2025 ville afsløre flere detaljer om ‘Project Moohan’ – firmaets Android XR headset – som koreanerne udvikler i fællesskab med Qualcomm og Google. Headsettet kan betragtes som en direkte konkurrent til Apple Vision Pro.

I en pressemeddelelse udsendt før startskuddet til mobilmessen skrev Samsung bl.a.:

“Samsung vil også fremvise sit første Android XR-headset, Project Moohan, der giver et indblik i fremtiden for en AI-drevet virkelighed. Ved at integrere multimodal AI med avancerede XR-funktioner markerer denne nye Samsung enhed et vigtigt skridt mod mere kontekstbevidste og personlige oplevelser, der forbedrer hverdagen på indgående vis.”

Samsung Project Moohan
(Foto: Peter Gotschalk)

Men da vi besøgte Samsungs stand tidligere i dag, viste det sig, at formuleringen fra pressemeddelelsen skulle tages bogstaveligt. Samsung “fremviste” tre eksemplarer af det kommende XR-produkt, men de venlige Samsung-medarbejdere på standen kunne hverken tilbyde en demonstration eller afsløre flere detaljer om produktet. Vi fik dog rig lejlighed til at tage nogle billeder, som du kan se her i artiklen.

Samsung Project Moohan
(Foto: Peter Gotschalk)

Project Moohan – ‘Moohan’ er koreansk og betyder ‘uendelig’ – blev præsenteret første gang i midten af december 2024. Headsettet er baseret på Qualcomm-processoren Snapdragon XR2+ Gen 2 og får strøm fra et eksternt batteri.

Annonce
Læs også Nyhed: Android XR tager Gemini til virtuelle verdener Samsung, Qualcomm og Google samarbejder om styresystem til VR-headsets og -briller.

Samsung-headsettet bliver lanceret senere i 2025 og vil formentlig være det første kommercielle produkt baseret på Googles nye Android XR-styresystem, udviklet specielt til XR-headsets og -briller.

XR står i den sammenhæng for eXtended Reality og er en samlebetegnelse for Virtual Reality, Augmented Reality og Mixed Reality, dvs. applikationer, der i varierende grad blander virkelighed og virtual reality.

Samsung Project Moohan
(Foto: Peter Gotschalk)

Da Google præsenterede planerne om Android XR for et par måneder siden, skrev firmaet bl.a.:

“Med headsets kan du ubesværet skifte mellem at være helt fordybet i et virtuelt miljø og være til stede i den virkelige verden. Du kan fylde rummet omkring dig med apps og indhold, og med Gemini, vores AI-assistent, kan du endda føre samtaler om det, du ser, eller styre din enhed. Gemini kan forstå dine intentioner og hjælpe dig med at planlægge, undersøge emner og guide dig gennem opgaver.

Vi gentænker også nogle af dine foretrukne Google-apps til headsets. Du kan se YouTube og Google TV på en virtuel storskærm eller genopleve dine bedste minder med Google Fotos i 3D. Du kan udforske verden på nye måder med Google Maps og svæve over byer og vartegn i Immersive View. Og med Chrome kan du nemt multitaske på flere virtuelle skærme. Du kan endda bruge Circle to Search til hurtigt at finde oplysninger om det, der er foran dig, med en enkel bevægelse.”

Samsung Project Moohan
(Foto: Peter Gotschalk)

Kongstanken bag Android XR er et tilbyde en standardiseret platform for XR-headsets, som vil give adgang til et meget bredere udvalg af apps og tjenester, end de nuværende XR-enheder kan tilbyde. Med en mere generel platform vil der også være produkter fra flere producenter som vil kunne bruges i en længere periode, hvilket gør det mere interessant for udviklere at investere ressourcer i at udvikle til platformen.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pixel 10 får store opgraderinger

Dette er (næsten) ikke et Pebble-ur

Google Pixel 9a lanceret

iPhone 17 Air bliver Apples tyndeste model nogensinde

Farvel til Google Assistant

Flyselskaber strammer grebet om powerbanks

Superkamera i foldbar Samsung

Seneste rygter om iPhone 17

Smartere Siri yderligere forsinket

Dårlige nyheder fra OnePlus

Ny iPad Air med M3-chip

Mød PetPhone, verdens første mobil til dit kæledyr