Motorola vil udfordre Samsung og Apple med billigere topmodel

Den kinesisk-amerikanske producent satser på lang levetid og slankt design med Motorola Signature, der har Snapdragon 8 Gen 5 siddende under hjelmen.

Motorola Signature

(Foto: Motorola)

Motorola har på Lenovo Tech World 2026 løftet sløret for Motorola Signature, den første mobil i en ny serie af topmodeller fra den kinesisk-amerikanske producent. Mobilen kommer med op til syv års Android- og sikkerhedsopdateringer – præcis lige så lang tid, som Samsung lover at opdatere sine Galaxy S-modeller, og længere end Apple typisk holder sine iPhones opdaterede.

Slankt design, stort batteri

Motorola har fået plads til et batteri på 5.200 mAh i Signature, hvilket er på niveau med Samsung Galaxy S25 Ultra. Batteriet benytter silicium-carbon-teknologi, der gør det muligt at pakke mere kapacitet ind på mindre plads. Opladning sker med op til 90 watt via kabel eller 50 watt trådløst, så en hurtig morgenopladning bør kunne redde dagen, hvis man har glemt at sætte mobilen til om natten.

Læs også TEST: Motorola Edge 60 Pro I modsætning til sidste års model er Edge 60 Pro en rigtig god mellemklassemobil.

Skærm og processor

Mobilen har en 6,8-tommer AMOLED-skærm med Dolby Vision-understøttelse, 165 Hz opdateringshastighed og en maksimal lysstyrke på vanvittige 6.200 nit! Under skærmen sidder Qualcomms nyeste Snapdragon 8 Gen 5-processor, fremstillet med 3nm-teknologi. Lyden kommer fra højttalere udviklet i samarbejde med Bose og understøtter Dolby Atmos.

(Foto: Motorola)

Fire kameraer

På bagsiden finder man fire kameraer, alle med en opløsning på 50 Mp. Opsætningen omfatter et Sony LYTIA hovedkamera (f/1.6), en 122°ultravidvinkel (f/2.0) og en Sony LYTIA 600 telelinse med 3x optisk zoom og 100x såkaldt “Super Zoom”.

Foldbar på vej

Udover Motorola Signature har mobilproducenten også den foldbare Razr Fold på bedding. Det er Motorolas første store foldbare mobil med en 8,09-tommer indvendig skærm. Den kommer til Norden på et senere tidspunkt, oplyser Motorola.

Læs også TEST: Motorola Edge 70 Motorola giver Apple og Samsung kamp til stregen med en slank mobiltelefon uden for mange kompromiser.

Pris og tilgængelighed

Motorola Signature kommer i butikkerne i slutningen af februar til en vejledende pris på 7.999 kroner.

Læs videre
Exit mobile version