Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Moto Z med moduler

Nye Motorola-mobiler får udskiftelig bagside med nye funktioner.

Skrevet af / 13/06/2016 - 12:58
Moto Z med moduler

På Tech World 2016 blev der også præsenteret to nye telefoner under Motorola-navnet. Det mest interessante ved dem er, at de, ligesom LG G5, er modulopbyggede. Men i modsætning til de små moduler, der indsættes i bunden af G5 bruger Moto Z hele bagsiden.

Den kommer i to varianter, Moto Z og Moto Z Force. Den væsentligste forskel er, at Force har andengenerations ShatterShield, hvor man garanterer, at skærmen ikke vil revne, hvis du taber din telefon. Den har også et meget større batteri og højere kameraopløsning.

Moto Z
Operativsystem: Android 6.0.1 Marshmallow
Skærm: 5,5″ AMOLED 2.560 x 1.440 pixels (535 ppi)
Processor: 2.2 GHz Snapdragon 820
Hukommelse: 4 GB + 32/64 GB + microSD (op til 2 TB)
Kamera: 13 Mp F1.8 + 5 Mp F2.2
Trådløst: 4G LTE, WiFi/ac, BT 4.1
Batteri: 2.600 mAh, 30 timer
Dimensioner: 153 x 75 x 5,2 mm, 136 g

Foto: Motorola
Foto: Motorola

Moto Z Force
Operativsystem: Android 6.0.1 Marshmallow
Skærm: 5,5″ AMOLED 2.560 x 1.440 pixels (535 ppi)
Processor: 2.2 GHz Snapdragon 820
Hukommelse: 4 GB + 32/64 GB + microSD (op til 2 TB)
Kamera: 21 MP F1.8 + 5 MP F2,2
Trådløst: 4G LTE, WiFi ac, BT 4.1
Batteri: 3.500 mAh, 40 timer
Dimensioner: 156 x 76 x 7 mm, 163 gram

Begge modeller kommer i september.

Det mest spændende ved dem er, at du kan udvide dem med moduler. Bagsiden er udstyret med magneter og kontakter, så man kan klikke enheder med ny funktionalitet på plads.

Blandt de moduler, der blev fremvist under præsentationen var Instashare Projector, som lader dig projicere film eller præsentationer med op til en 70 tommer stor billedflade. Den omfatter også et ekstra batteri, så du får en ekstra times spilletid.

JBL Sound Boost udstyrer mobilen med en kraftfuld højttaler, så man ikke behøver at have en rejsehøjttaler med for at afspille musik. Højttaleren har også en mikrofon, så den kan fungere som en højttalertelefon, samt et batteri, der giver 10 timers spilletid.

Foto: Lenovo
Foto: Lenovo

Andet tilbehør omfatter et ekstrabatteri, der kan genoplades trådløst og giver yderligere 22 timers brug. Desuden kommer der en lang række dekorative bagsider med træ, læder og stof.

Læs mere om Moto Mods her

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top