Kæmpe efterspørgsel efter Samsung Galaxy Ring

Samsungs smarte ring er åbenbart langt mere populær, end den koreanske producent selv havde regnet med.

Samsung Galaxy Ring

(Foto: Peter Gotschalk)

Brugerne i lande som USA, Tyskland og Sydkorea har kunnet forudbestille Samsung Galaxy Ring, siden den smarte ring blev lanceret i Paris for et par uger siden. Og ifølge branchemediet Sammobile har Samsung undervurderet, hvor stor interessen ville være for det nye sundhedsprodukt.

Lokale medier rapporterer således, at Samsung oprindeligt havde planlagt at fremstille 400.000 enheder af Galaxy Ring. Man valgte at vente og se tiden an, da produktionen ville blive øget, hvis markedet tog godt imod den, eller holdt på samme niveau, hvis der ikke var stor interesse for produktet.

Læs også Nyhed: Samsung lancerer Galaxy Ring i udvalgte lande Desværre må Danmark undvære Samsungs smarte sundhedsring i første omgang.

Og det ser ud til, at den indledende efterspørgsel har oversteget Samsungs forventninger, skriver Sammobile. Samsung har nu tilføjet 600.000 enheder til de oprindelige produktionsplaner, hvilket betyder, at de fremstiller en million enheder af Galaxy Ring for at imødekomme den højere efterspørgsel efter lanceringen.

Desværre kommer Samsung Galaxy Ring ikke til Danmark i første omgang. Vi ved ikke, hvornår det sker, men det bedste gæt er engang i løbet af 2025.

Læs videre
Exit mobile version