Ingen HTC One M9 Mini

Selskabet ser ingen efterspørgsel efter mindre mobiler.

I de senere år har HTC fulgt sine lanceringer af årets top-smartphone op med en miniversion for dem, der ønsker noget mere lommevenligt. Noget, der ikke altid er faldet så heldigt ud. Men dette års meget vellykkede One M9 ser ikke ud til at få nogen mindre søskende.

Ved lanceringen af den større One M9+ model i Taiwan for nylig sagde Jack Tong, som er bestyrelsesformand for HTC North Asia, at firmaet dropper sin mini-serie.

Markedet bevæger sig i retning af telefoner på mere end fem tommer i størrelse, og vores produktplanlægning følger markedet.

HTC One M9+ med en 5,2 tommer skærm, ottekerners-processor og fingeraftrykslæser frigives kun i Asien. HTC har ingen officielle planer om at lancere den i USA eller Europa.

www.htc.com

Les videre
Exit mobile version