Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

IFA 2019: På trods af problemer satser Huawei på Android 10 i ny Mate 30-serie

En del af usikkerheden om Huaweis første helt nye smartphone efter den amerikanske blokade er ryddet af vejen. Huawei Mate 30 kommer med Android 10. Hvornår og hvor den bliver kommercielt lanceret er stadig et åbent spørgsmål.

Skrevet af / 08/09/2019 - 17:45
IFA 2019: På trods af problemer satser Huawei på Android 10 i ny Mate 30-serie

Huawei lancerer Mate 30- og Mate 30 Pro-mobilerne i München d. 19. september. Så meget er helt sikkert. På årets IFA-messe i Berlin blev det også offentliggjort, at efterfølgerne til Mate 20 og Mate 20 Pro vil blive baseret på Huaweis nye Kirin 990-processor, som Huawei-topchef Richard Yu præsenterede i forbindelse med sin Keynote-præsentation på messens første åbningsdag.

Til gengæld har tech-branchen, Huawei-brugere, analytikere og medier været præget af spekulationer om, hvorvidt Huawei Mate 30 og Mate 30 Pro ville komme med Android. Eller måske blive de første smartphones baseret på Huaweis eget HarmonyOS, som firmaet har udviklet som et alternativ til Android, hvis handelskrigen mellem USA og Kina og den deraf følgende boykot af Huawei permanent skulle forhindre den kinesiske elektronikgigant i at samarbejde med amerikanske virksomheder.

Læs også: Huaweis nye operativsystem hedder HarmonyOS

Det bliver imidlertid ikke tilfældet. Det siger den danske vicedirektør for Huawei Consumer Business Group, Lin Yin, til Lyd & Billede.

Lin Yin havde lejlighed til at deltage i en middag med Richard Yu i Berlin om aftenen efter topchefens keynote, og her så han med egne øjne et eksemplar af den kommende Huawei Mate 30. Og han bekræfter uden omsvøb: Huawei Mate 30-serien bliver baseret på Android 10, den nyeste Android-version!

Huawei-direktør Yin Lin bekræfter uden omsvøb: Huawei Mate 30-serien bliver baseret på Android 10, den nyeste Android-version. (Foto: Peter Gotschalk)

 

Hvad prisen bliver, hvornår og i hvilke lande, mobilen bliver kommercielt lanceret, er til gengæld stadig fortroligt, siger Lin Yin. På grund af usikkerheden omkring præcis lanceringsdato har Huawei i Danmark da også valgt ikke at sende danske journalister til præsentationen af Mate 30-serien i München, men vil i stedet følge op med lokale arrangementer, når den komplicerede situation er afklaret.

Android er stadig vores første valg, understreger Lin Yin dog.

Læs også: 17 af vores mobiler får ny Android-version

Kirin 990

Som nævnt bliver Mate 30-serien de første smartphone fra Huawei, som baseres på den Kirin 990-processor, Richard Yu præsenterede på IFA-messen i Berlin. Faktisk kommer Kirin 990 i to versioner med og uden 5G. Kirin 990 5G har et 5G-modem integreret i selve processorchippen. Det reducerer overfladearealet med 36 procent i forhold til andre løsninger – og det til trods for, at chippen, der er på størrelse med en fingerspids, huser 10,3 milliarder transistorer.

Med den nye processor får kommende telefoner – som altså Mate 30-serien – en række nye, imponerende funktioner. F.eks. vil man via AI kunne redigere i videoer i realtid, så personer eller genstande kan tages ud af videoen eller placeres i andre omgivelser.

Ved hjælp af kameraet skal man også kunne måle personers hjerteslag, fordi teknologien er i stand til at registrere blodtilstrømningen til ansigtet.

Læs også: Huawei-blokade kan smadre Android

Kirin 990 5G. (Foto: Huawei)

 

“Kirin 990 5G bygger på det Balong 5000 chipset, vi præsenterede tidligere på året. Dermed får vi en suveræn 5G-forbindelse, der bringer Kirin 990 5G helt i front med en downlink hastighed på 2,3 gigabit i sekundet og en uplink hastighed, der kommer helt op på 1,25 gigabit i sekundet. Og så er vi altså oppe på hastigheder, som leverer 5G-oplevelser uden sidestykke,” siger RenKe, der er dansk landedirektør for Huawei Consumer Business Group i en pressemeddelelse, som Huawei udsendte kort efter Richard Yu’s keynote.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

IFA 2019: Farveglad trådløs lyd fra JBL

IFA 2019: Se hvad Braun har lavet

IFA 2019: Lyd fra alle sider

IFA 2019: Nyt Panasonic-TV med mega kontrast

IFA 2019: Yale-lås kobles til det smarte hjem

IFA 2019: 55" med 8K-opløsning!

IFA 2019: 48 MP mobil fra Motorola med fire kameraer

IFA 2019: Huawei bekræfter - Mate 30-serien kommer med Android 10

IFA 2019: Pioneer giver den fuld gas i hjemmebiografen

IFA 2019: Mesh-netværk giver ægte trådløs gigabit-hastighed

IFA 2019: Her er dine nye AirPods …. fra Huawei!

IFA 2019: Pioneer holder fast i CD-afspilleren

0
Lyd & Billede
Scroll to Top