HTC One M9 lækket før tid

HTC løfter sløret for sin nye flagskibs-model i løbet af Mobile World Congress. Men tysk online-butik kom producenten i forkøbet. Ved et uheld.

Følg Lyd & Billede på Twitter  og Instagram Instagram

Som mange andre medier er Lyd & Billede inviteret til pressekonference den 1. marts klokken 16 i Barcelona. Her vil den taiwanesiske mobilproducent, HTC, under overskriften “Utopia in progress” løfte sløret for efterfølgeren til sidste års topmodel, HTC One M8.

Men en tysk online-forhandler, cyberport.de, har kastet grus i maskineriet ved – formentlig ved et uheld – at publicere både billeder og specifikationer for den kommende HTC One M9 før tid. Cyberport har slettet siden igen, men internettet glemmer aldrig, og man kan stadig se alle oplysningerne her i Googles webcache.

Sådan så cyberport.de ud for lidt tid siden. Nu har online-butikken rettet fejlen.

Så derfor ved vi nu, at HTC One M9 kommer med Android 5.0 Lollipop, 2 GHz octa-core processor, 32 gigabyte indbygget lager (der kan udvides med yderligere 128 gigabyte via microSD-hukommelseskort), 5” skærm med Full HD-opløsning, 20 MP kamera (og 4 MP frontkamera), 4G/LTE, NFC, Bluetooth 4.1 og 802.11 ac/a/b/g/n Wi-Fi.

Her er den så, HTC One M9. Og ja, den ligner forgængeren temmelig meget. Billedet stammer fra cyberport.de.

I den tyske butik er mobilen prissat til EUR 749 (hvilket svarer til 5.590 kroner), som man kan se på billedet herover ligner den nye model sidste års prisvinder til forveksling. De fremadrettede stereohøjttalere er bevaret, mens HTC åbenbart har droppet sit Ultrapixel-kamera, som både sad i HTC One M7 og HTC One M8.

HTC One M9 kommer til at måle 144,6 x 69,7 x 9,61 mm, og vægten bliver 157,5 gram.

Les videre
Exit mobile version