Samsung opfandt den megastore smartphone med Galaxy Note og senest Galaxy Note II. De såkaldte phablets, som er en sammenskrivning af ordene “tablet” og “phone”.
Nu er Sony også sprunget med på vognen med Xperia Z Ultra, der holder stilen og designet, vi kender fra Xperia Z og Xperia Tablet Z. Telefonen er nu på testbænken, men vi synes, den store telefon er så lækker, at vi lige ville dele et par billeder med jer, kære læsere.
Se vores billeder af den ultratynde (kun 6,5 mm) megatelefon under artiklen.
Xperia Z Ultra kommer med en kæmpeskærm på 6,4″ baseret på Sonys egen såkaldte TRILUMINOS-teknologi. Det vil sige, at skærmen lever højt på Sony’s ekspertise fra BRAVIA TV, der har givet skærmen en rig palet af farver, som giver den skarpeste skærmoplevelse, man kan forestille sig. Samtidig kan telefonen med X-Reality – Sony’s intelligente display-teknologi – analysere hvert eneste billede og genskabe manglende pixels for at optimere kvaliteten, så man får de skarpeste videoer – selv i mindre god opløsning.
Derudover kommer Sony Xperia Z Ultra med en lynhurtig Qualcomm Snapdragon 800 quad-core processor på hele 2,2 GHz. Processoren understøtter blandt andet 4G/LTE, HD Voice og det såkaldte Battery Stamina Mode.
Du kan læse vores test af Xperia Z Ultra enten i løbet af i morgen eller på mandag. Afhængig af skribentens dovenskab….
Fakta:
▪ Operativsystem: Android 4.2.2 Jelly Bean
▪ Skærm: 6,44” 1080 x 1920 TFT
▪ Processor: 2,2 GHz Snapdragon 800 quad-core
▪ Hukommelse: 2 GB ram / 16 GB + microSD (op til 64 GB)
▪ Kamera: 8 MP + 2 MP
▪ Trådløst: 4G/LTE, NFC, BT 4.0, 802.11 a/b/g/n/ac
▪ Mål: 179.4 x 92.2 x 6.5 mm
▪ Vægt: 212 gram
▪ Batteri: 3000 mAh
