Her er alle selfie-apps på eet sted

Har du en uimodståelig trang til at fotografere dig selv og dele resultatet med hele verden, så har Apples App Store nu de rigtige apps til dig.

Skærmbillede 2014 03 14 kl. 12.59.22

I Apples App Store opstår der indimellem nye sektioner, som skal gøre det lettere for brugerne at finde de rigtige apps. Eller at gå på opdagelse i apps, man ikke kendte.

Nu har Apple så oprettet en ny sektion i App Store, som muligvis ikke er den sektion, vi behøver, men i hvert fald er den sektion, vi fortjener!

Her kan du nemlig finde alle de apps, du overhovedet kan forestille dig, til at tage og dele selfies med hele verden. En del er gratis, mens andre koster penge. Dog maksimalt 19 kroner.

Selvfølgelig er Snapchat en del af samlingen, men kendte du for eksempel app’en 1 Second Everyday, som sammensætter dine selfies – ét sekund fra hver dag – til en lang fortælling om hele dit liv?

Eller hvad med Frontback, som sammensætter en selfie af dig med et billede af det, du kiggede på, da du tog billedet?

God fornøjelse med de mange apps. Men lad nu være med at gå ud i byen og tage selfies sammen med hjemløse. Det er bare dårlig smag!

Læs videre
Exit mobile version