TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Har Samsungs mobildivision kopieret Apples design?

Specielt Samsung Galaxy Buds 3 Pro og Galaxy Watch Ultra minder særdeles meget om hhv. AirPods Pro og Apple Watch Ultra.

Skrevet af / 03/08/2024 - 12:30
Har Samsungs mobildivision kopieret Apples design?

Medarbejderne og ledelsen hos Samsungs mobildivision, Samsung MX, har røde ører efter en omgang gedigen voksenskældud. Det skriver det sædvanligvis velorienterede medie Sammobile, der citerer koreanske Ajunews.

Ifølge rapporten skulle topchefen for Samsung Electronics, Jay Y. Lee, være blevet rasende over, at nogle af de nye produkter, Samsung netop har lanceret i forbindelse med Galaxy Unpacked i Paris (hvor L&B Home også var til stede), er blevet mødt med beskyldninger om, at Samsung har kopieret designet fra populære Apple-produkter.

Læs også Nye smart-ure fra Samsung fokuserer på sundhed og udendørsliv Det nye Galaxy Watch 7 kan bl.a. overvåge din sundhed, mens det robuste Galaxy Watch Ultra gør dig klar til vildmarken.

Det drejer sig først og fremmest om hørepropperne Galaxy Buds 3 og Galaxy Buds 3 Pro samt om smart-uret Galaxy Watch Ultra.

Galaxy Buds 3 og Galaxy Buds 3 Pro har nu stænger, der får dem til at ligne AirPods og flere andre trådløse hørepropper på markedet. Deres pinch- og swipe-bevægelser kender vi også fra Apples AirPods.

Det er Apple AirPods Pro til højre … (Foto: Ajunews)

Det kasseformede og klodsede design og det orange tema på Galaxy Watch Ultra ligner også Apple Watch Ultra.

De tre produkter minder altså mistænkeligt meget om hhv. Apple AirPods, Apple AirPods Pro og Apple Watch Ultra. Så meget, åbenbart, at Jay Y. Lee har bedt ledelsen hos Samsungs mobildivision, Samsung MX, om at ændre på planerne for fremtidige produkter.

Det kasseformede og klodsede design og det orange tema på Galaxy Watch Ultra ligner også Apple Watch Ultra. (Foto: Ajunews)

Det har skabt dårlig stemning i mobildivisionen, der har måttet finde sig i at blive råbt ad og få strenge ordrer om at rette ind fra Jay Y. Lee, der ellers er kendt for at være en rolig og venlig mand. Det forlyder også, at sagen får personalemæssige konsekvenser for koncernchef i Samsung MX, TM Roh.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Honor lancerer hidtil tyndeste foldbare smartphone

Mobil der kan repareres og ombygges

Efter opdatering: Pixel-mobiler kan måle om du har feber

Derfor kan du ikke længere skrue op og ned for lyden med din iPhone

Samsungs nye foldbare mobiler er et kæmpe flop

Motorola lancerer to nye prisbillige modeller i Edge-familien

Garmin fēnix får AMOLED-skærm

Nye detaljer om iPhone 16 Pro og 16 Pro Max

Årets mest lyserøde mobil

ZTE K1 Pro smart-ur til børn

Oplad alle gadgets samtidig

Oplad mobilen på fire et halvt minut

Scroll to Top