Gratis Outlook til Android og iOS

Nu kan du få det samme mailprogram på mobil og tablet, som du er vant til fra kontoret.

Noget af det bedste ved smartphones og tablets er muligheden for at følge med i sine emails, mens man en kort stund forlader kontoret for at besøge virkeligheden uden for. Men hvis det skal siges helt ærligt, så stinker de fleste mailklienter til mobile enheder, uanset mærke og styresystem.

Og imens alle elsker at kritisere Microsoft Outlook for at være tung og fyldt med unødvendige funktioner, så virker den rent faktisk. Den får jobbet gjort, og man kan styre sine mails og aftaler i én og samme arbejdsgang. Derfor er det en god nyhed, at man fra og med i dag kan få Outlook til iOS og Android. Og det tilmed gratis!

Lanceringen af Outlook på mobile enheder kommer pludseligt, men måske ikke overraskende. Microsoft købte i december firmaet Acompli, som havde lavet en populær mailklient til netop iOS og Android. Og nu, godt en måned efter, er Microsoft så klar med en mobil Outlook. De siger selv, at programmerne har samme kodebase som Acompli. Det er uden tvivl helt sandt. Man har dog skiftet navnene ud i brugerfladen, så Outlook-brugere kan føle sig hjemme.

Outlook-klienten fylder knap 10 MB, så den kan installeres på de fleste enheder. Hvordan den er at bruge i praksis, vender vi tilbage med mere om, når vi har lært den nærmere at kende. Her til formiddag var der lang kø på downloads af Outlook på Google Play.

Kilde: Gizmodo

Les videre
Exit mobile version