TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Gør din iPad Air rigtig laptop-agtig

Sæt et tastatur på tabletten, og skriv løs. Det er ikke en "rigtig" MacBook, men det ligner da lidt.

Gør din iPad Air rigtig laptop-agtig

crux-laptop-total

Er du den næsten-lykkelige ejer af en iPad Air, men drømmer om en “rigtig” Apple-bærbar. Så har det amerikanske garagefirma Crux et bud på løsningen – i form af et aluminiumstastatur, der klikkes fast på tabletten, hvorpå den faktisk bliver en ganske pæn laptop at se på. Crux har tidligere lavet tastaturer til iPad, så modellen har fået navnet Encore (“ekstranummer”). Crux Encore er ikke verdens første tastatur til iPad, men konkurrenterne er i følge Crux klodsede og upraktiske i brug.

Tastaturet kommunikerer trådløst med iPad’en via Bluetooth, og er udstyret med et hængsel, der kan dreje hele vejen rundt og låses i alle stillinger. På den måde kan man bruge kombinationen som traditionel laptop, som filmfremviser, som tablet (med tastaturet gemt bag skærmen), og sidst, men ikke mindst som lukket cover, hvor tastaturet fungerer som beskyttelse.

 

crux-laptop_haengsel

Annonce

Hvor kan den så købes – og hvad koster den? Svaret på begge er “det kommer an på…”. Crux Encore er udbudt på investeringsportalen Kickstarter, og vil først blive produceret, hvis startkapitalen på 90.000 dollars bliver opnået. Hvis det sker, vil det færdige tastatur kunne leveres til maj. Prisen er afhængig af, hvor hurtig du er. For de første 25 interesserede var prisen 39$ (ca. 210 kr). Men de er for længst solgt. Det samme gælder 50 tastaturer til “hell yeah”-pris på 59$ (ca. 320 kr). Næste pristrin er 79$ (ca. 430 kr). Disse er alle udsolgt. Derfor er prisen i praksis 89$ (485 kr) pr. styk.

crux-laptop-bluetooth
Forbindelsen mellem tastatur og iPad sker via Bluetooth 4.0.

Fakta:

  • Tastatur i “Apple-stil”, med 14 funktionstaster.
  • Forbindelse: Trådløs, Bluetooth 4.0
  • Materialer: ABS-plast, aluminium
  • Mål og vægt: 24.5 x 18,5 x 2,0 cm (BxDxH), 658 g.

På videoen herunder kan man se og høre Crux’ grundlægger Brian Probst fortælle om tastaturet. Videoen opfylder alle fordomme om selvrosende amerikanske promotion-videoer. Men den vinder dog Lyd & Billedes pris for viral markedsføring ved at slutte af med et “blooper reel”, hvor man kan se alle smutterne og fortalelserne fra optagelsen. Den del begynder ved 2:45.

.

Crux Encore på Kickstarter

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Samsungs nye foldbare med endnu mere AI og langt slankere design

OnePlus udvider sortimentet: Nord 5, Nord CE 5 og nyt 43 mm Watch 3 lanceret

Spansk politi mistænker Pixel-brugere for at være narkohandlere

Først Huawei, nu OnePlus?

Nothing lancerer intet mindre end sin dyreste mobil nogensinde

WhatsApp får AI-funktioner uden at læse dine beskeder

Apple åbner iPhone for konkurrenter til AirDrop

Fairphone 6 lanceret i Google-fri udgave

AI fylder næsten ingenting på nettet

Adobes billed-AI i mobilen

Spændende OnePlus-nyheder på vej

Android 16 er her allerede