TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Google Pixel Watch 3 kommer i to størrelser – og det er her nu

Googles smart-ur, Pixel Watch, har manglet en større udgave. Den nye model fås i 41 mm og 45 mm diameter.

Af / 13/08/2024 - 19:00
Google Pixel Watch 3 kommer i to størrelser – og det er her nu

Som ventet (og helt i tråd med de mange rygter) fik vi også en ny udgave af Googles smart-ur på aftenens Made By Google-event. Og som vi håbede på, fås Google Pixel Watch 3 nu i to størrelser – på henholdvis 41 mm og 45 mm i diameter.

41 mm modellen er samme størrelse som Google Pixel Watch 2, som vi testede i efteråret. Og uret ligner forgængeren på en prik. Der er stadig tale om et cirkelrundt ur med blødt afrundede former. Øverste halvdel af urkassen er af Gorilla Glass 3 og nederste halvdel af genbrugsaluminium.

Kanten rundt om displayet er dog gjort 16% mindre, så billedarealet på uret er tilsvarende større end på Pixel Watch 2.

Den større udgave på 45 mm i diameter forøger skærmearealet med hele 40% i forhold til pixel Watch 2. Det burde gøre det lettere at følge med i træningsdata på skærmen. Og også at drage nytte af de mange urskiver, der findes. Google Watch bruger samme format til urskiver som Samsungs smart-ure, men de er normalt designet til større urskiver.

Pixel Watch 3 45mm Active Porcelain Side 2
Skærmarealet på 45 mm-udgaven er 40% større end skiven på Google Watch 2. (Foto: Google)

Google lover nye, avancerede løbefunktioner, der hjælper med at planlægge din løbetræning. En ny parathedsscore viser formen fra morgenstunden. Og uret samarbejde med Google-ejede Fitbit. Man får som lokkemad et seks måneders Fitbit Premium-abonnement med i købet.

Annonce

Integrationen med Nest-systemet i Google Home er også forbedret, og man kan nu for eksempel se video fra hjemmets overvågningskameraer på skærmen.

Nest Tiles
Pixel Watch 3 arbejder sammen med kameraer i Google Nest. (Foto: Google)

Længere batteritid – måske

Da vi testede Google Pixel Watch 2 i efteråret, fik uret mange fortjente roser med på vejen, for det er både intelligent og smukt. Men to mangler trak ned i vurderingen: Battertiden og den lille størrelse. Og et større ur ville alt anet lige levne mere plads til batteriet.

45 mm-udgaven af Pixel Watch 3 har da også betydeligt større batteri end både forgængeren og 41 mm-udgaven. Nemlig 420 milliamperetimer. Det mindre ur må nøjes med 307 mAh batterikapacitet.

Pixel Watch 3 45mm Active Obsidian Back
Sensorerne i Pixel Watch 3 skulle nu give et endnu bedre billede af, hvordan du egentlig har det. (Foto: Google)

Om det kommer til at betyde længere batteritid i praksis, eller den større og mere lysstærke skærm koster så megen energi, at regnestykket går lige op, må en kommende test vise. Google lover kun de samme op til 24 timers brug som hidtil med skærmen tændt konstant. Eller op til 36 timer med batterisparefunktionen slået til.

Dobbelt så lysstærkt som Pixel Watch 2

Skærmen har en lysstyrke på op til 2.000 nit, og lyset dæmpes helt ned til 1 nit i takt med lysstyrken i omgivelserne. Google Pixel Watch 3 har 2 GB RAM og 32 GB lager, hvilket er det samme som sidste års model.

Begge størrelser fås med en aluminiumsurkapsel i Matte Black med en rem i Obsidian og med en aluminiumsurkapsel i Polished Silver med en rem i Porcelain. Uret på 45 mm fås også med en aluminiumsurkapsel i Matte Hazel med en rem i Hazel, og modellen på 41 mm fås med en aluminiumsurkapsel i Champagne Gold med en rem i Hazel samt en aluminiumsurkapsel i Polished Silver med en rem i Rose Quartz.

Pixel Watch 3 41mm Active Rose Quartz Side 2
41 mm-udgaven fås i en tyggegummifarvet udgave, kaldet Rose Quartz. (Foto: Google)

Tilgængelighed og pris

Google Pixel Watch 3 koster 3.090 kroner i 41 mm-udgaven med Wi-Fi. Ønsker man også mobildata, koster uret 3.890 kroner.

45 mm udgaven af Pixel Watch 3 koster 3.490 kroner i Wi-Fi-versionen. Og med mobildata overn i er prisen 4.290 kroner.

Begge versioner kan købes fra 10. september.

Læs også:

Google Pixel 9 lanceres i tre modeller

Nu får vi også en længe ventet mindre størrelse af Pro-modellen. Samt en overraskelse!

Læs mere

Google Pixel 9 Pro Fold er i Danmark

Flagskibsmobilen Google Pixel 9 Pro Fold kommer til Danmark og kan købes fra september.

Læs mere

Gemini flytter ind i dine ører med Pixel Buds Pro 2

Google Pixel Buds Pro 2 får dobbelt så god støjreduktion - og bringer Gemini-assistenten ind i dine ører.

Læs mere
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7

OnePlus løfter sløret for OnePlus 13

Huawei lancerer nyt operativsystem uden Android

Gemini Live på dansk!

Huawei Mate 70 kan bestilles

Casios ur-ring er federe end Galaxy Ring

Gemini-app til iPhone frigivet

Lettere at finde mistet bagage

Endnu sværere at bryde ind i iPhone

Bliv ikke svindlet med QR-koder

Gemini på iOS set i App Store

Stærk fremgang for tablets