TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Google lancerer tablet og medieafspiller

Udover en ny version af det mobile operativsystem Android har Google netop lanceret to nye, fysiske produkter: Nexus Q og Nexus 7.

forfatter
Publiceret 27/06/2012 - 23:14

Netop nu afholder Google deres egen årlige konference ved navn Google I/O. På et pressemøde i aftes præsenterede søgemaskinegiganten adskillige, meget spændende produkter, som klart viser, at Google satser på at matche Apple produkt for produkt, service for service.Først og fremmest stiftede de fremmødte journalister bekendtskab med Android 4.1 Jelly Bean. Der er sket betydelige forbedringer i forhold til Android 4.0 Ice Cream Sandwich, og blandt de vigtigste er forøget fokus på ydelse, ydelse, ydelse. Alle apps og menuer skal køre mere flydende og responsivt. Samtidig skal batterilevetiden forbedres, hvilket sker ved, at operativsystemet skal kunne ”underclocke” processoren efter behov.

Ydermere kommer der flere visuelle forbedringer. Indtastning af tekst bliver hurtigere, og notifikationerne bliver mere avancerede. Også kameraet får forbedringer.

Apples Siri fik allerede med Samsung Galaxy S III en konkurrent ved navn S-Voice, men nu spiller Google med musklerne. Med Android 4.1 skal du kunne søge med stemmen, og søgeresultaterne står Google selv for. Er der ikke noget med, at Google er meget gode til det der søgning-noget? Jo, det er der vist, så det glæder vi os til at teste.Android 4.1 Jelly Bean byder selvfølgelig på mange flere nyheder, som du kan læse mere om her.

Jelly Bean kommer ud i juli – i første omgang til Nexus 7, Motorola Xoom 2 og Galaxy Nexus.

Imens går vi videre til Googles to nye, fysiske produkter, hvoraf det mest overraskende er Nexus Q. Det er en slags kube eller kugle, som kan kobles til brugerens tv eller højttalere. Den henter så indhold fra skyen via Google Play-butikken. Medieafspilleren kan styres via Android-enheder, og man kan placere flere Q’er i forskellige rum. På mange måder lyder det jo som Googles svar på Apple TV, men spændende er det, at forskellige brugere kan lægge sange ind på fælles spillelister, som så kan afspilles af Nexus Q. På den måde integreres også det sociale element i produktet. Hvor Nexus Q ikke kan sammenlignes med Apple TV er på prismærket. Hvor Apple TV kan erhverves for blot USD 99, så kommer Nexus Q til at koste hele USD 349!Ikke overraskende var det, at Google også lancerede sin egen tablet, Nexus 7. Den produceres af ASUS og er udstyret med blandt andet en Tegra 3 quadcore-processor, 1 GB RAM, enten 8 eller 16 GB lagerplads samt en 7” skærm med en opløsning på 1280 x 800 pixel. Nexus 7 er ikke tænkt som et dyrt high-end produkt, men snarere som en konkurrent til Amazon Kindle Fire, der er en billig tablet-computer med begrænsede funktioner, som ikke desto mindre har solgt glimrende i USA. Nexus 7 bliver ligesom konkurrenten fra Amazon ret så prisbillig og kommer således til at koste blot USD 199. Tablet-computeren kan bestilles allerede nu og kommer ud til forbrugerne i midten af juli. Altså i USA.Her kan du læse både om Nexus Q og Nexus 7.

Vi ved ikke om og i givet fald hvornår Nexus 7 kommer til Danmark. Det samme gælder Nexus Q.

De følgende to videoer er Googles introduktioner til Nexus Q og Nexus 7.


Kommentarer

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Bedste iPad Air til dato Den nyeste iPad Air gør næsten iPad Pro rangen stridig som markedets bedste tablet. Desværre er skærmen stadig baseret på gammel teknologi.
En æra er forbi 21 års iPod-historie er nået til vejs ende. Apple producerer ikke flere eksemplarer af iPod Touch.
Sony lancerer ny topmobil til entusiasterne Den nye Android-smartphone fokuserer især på video og fotografi.
Praktisk oplader og stativ til hjemmekontoret Oplader mobil og hørepropper, og passer på dine hovedtelefoner.
Bliv en bedre golfspiller Garmin vil hjælpe dig med at ramme topformen på greenen.
Sådan kan du prøve Nothings nye brugerflade Nothing phone (1) kommer først til sommer, men interesserede kan prøve den nye brugerflade til Android allerede nu. Læs hvordan her.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend