Nyhed

Gør din iPad Pro til en bærbar

Logitechs mest alsidige etui med aftageligt tastatur og integreret pegefelt er klar til næste generation af iPad Pro 12,9-tommer og iPad Pro 11-tommer.

Logitech Combo Touch er nu tilgængelig til den nye iPad Pro 12,9-tommer og iPad Pro 11-tommer. Der er tale om et alsidigt etui med aftageligt tastatur og integreret pegefelt, der giver mulighed for at skrive, se, tegne og læse, alt imens iPad’en er beskyttet.

Combo Touch opretter forbindelse til iPad via Smart Connector, hvilket eliminerer behovet for et separat batteri og Bluetooth-parring.

Etuiet understøtter fire brugstilstande: at skrive, se, tegne og læse. Beskyttelsesetuiet har en integreret kickstand, der giver mulighed for at anbringe tabletten i en behagelig vinkel over et 50 graders interval. Brugere af Microsoft Surface vil føle sig fuldkommen hjemme her.

Man kan tage tastaturet af og beholde iPad’ens fulde alsidighed uden at skulle fjerne den fra sit beskyttende etui med det fuldt aftagelige tastatur. Afmonter blot for læsning eller tegning, og sæt det derefter tilbage igen for at skrive e-mails.

Combo Touch fås i Oxford Grey og er designet med en åben side, så Apple Pencil forbliver magnetisk fastgjort til iPad’en.

Tastaturet kan klikkes af på – ganske som på en Microsoft Surface. (Foto: Logitech)

Pris og tilgængelighed

Logitech Combo Touch til iPad Pro 11-tommer (3. generation) kan købes nu til 1.499 kroner. Udgaven til iPad Pro 12,9-tommer er tilgængelig sidst i maj/først i juni til 1.699 kroner.

Les videre
Exit mobile version