Nyhed

Glem kabler og ladeplader

Xiaomi oplader vores gadgets gennem luften med Mi Air Charge Technology.

Xiaomi kommer nu med en helt ny type opladning kaldet Mi Air Charge Technology. Konceptet går ud på at droppe både kabler og induktionsladeplader og i stedet oplade vores devices gennem luften.

Mi Air Charge Technology – 5 watt fjernopladning

Kernen i Xiaomis fjernopladning er en isoleret ladestang med indbyggede antenner, der kan registrere telefonens placering. Et fasestyringssystem bestående af 144 antenner sender millimeterlange elektromagnetiske bølger direkte til telefonen.

På smartphone-siden har Xiaomi udviklet en formindsket antenneopsætning med en indbygget “beacon-antenne”, dvs. en antenne, der kommunikerer tilbage til senderen, at den har ramt plet. Derefter vil modtageren, som består af 14 antenner, omdanne millimeterbølgerne fra ladestangen til elektrisk energi gennem et ensretterkredsløb – og dermed får mobilen strøm gennem luften på ægte sci-fi-vis!

Læs også Prisbombe fra Xiaomi Med en meget mere attraktiv pris end sidst er Xiaomi tilbage som det prissmarte alternativ.

Den nye teknologi kan i dag oplade med en kapacitet på 5 watt inden for en radius af flere meter. Den gode nyhed er, at flere enheder skal kunne oplades med 5 watt hver – samtidig. Desuden vil fysiske forhindringer ikke reducere effektiviteten af opladningen.

Hvornår teknologien finder vej til de første forbrugerprodukter, er vi ikke blevet informeret om.

Endelig kan vi blive helt trådløse

Efterhånden skal Xiaomis trådløse opladning også fungere for smart-ure, aktivitetsarmbånd og andre bærbare enheder. Også produkter som højttalere, skrivebordslamper og andre smart-hjem-produkter skal kunne lades op – helt trådløst.

At det vil bane vejen for endnu flere konspirationsteorier, er vi ikke det mindste i tvivl om.

blog.mi.com

Les videre
Exit mobile version