Fungerende prototype af modulær mobil

Ligesom pc-entusiaster i gamle dage byggede deres egen computer, kan du snart sammensætte din egen mobil fra Motorola.

Sidste år skrev vi om investeringkampagnen for Phoneblocks, en unik mobil, som skulle bygges af moduler. Tanken var, at man selv skulle kunne sammensætte præcis den mobil, man havde behov for, for så at kunne opgradere delene enkeltvis, når man fik behov for større batteri, bedre kamera eller mere hukommelse.

Google startede ligeledes et projekt for en modulær mobil, kaldet Project Ara. De har tidligere præsenteret designprototyper på, hvordan den kunne se ud. Men nu har man frigivet en video, hvor vi kan se en prototype, som faktisk fungerer.

Planen er, at mobilen skal lanceres næste år, og at den skal køre Android 5 i stedet for Jelly Bean, som mobilen i videoen. Google har planlagt en pressekonference d. 14. februar, hvor de vil fremvise en mere færdig model.

 

Les videre
Exit mobile version