I går afslørede Huawei sin nye flagskibstelefon ved en stor presseevent i London. Det mest overraskende var, at Leica havde udviklet kameraløsningen. Og den er virkelig anderledes.
Efter arrangementet fik vi en mobil med os, som vi nu har brugt et døgn på at lære at kende.Æsken er betydelig mere luksuriøs, end vi er vant til. Det kan ses, at Huawei satser seriøst på P9.
Ud over et par EarPods-lignende hovedtelefoner får man en kraftfuld oplader, der kan lynoplade P9.
Dette gøres via USB-C-kablet, der tilsluttes i bunden. Der finder vi også den højttaler, der er en af svaghederne i P9. Måske vil der være bedre lyd i en fremtidig storebror, P9 Plus, som får fremadrettede stereohøjttalere?
Vores testeksemplar var i Titanium Grey, som er en af de to farver, der kommer hertil.
Her er de nyskabende dobbelte kameralinser og blitzen, der skal give et mere naturligt resultat.
Huawei har gjort meget for at forbedre brugerfladen, men den virker stadig lidt uinspirerende.
I kamerabrugerfladen fornemmer man Leicas deltagelse, så den er ren, logisk og velkendt for dem, der bruger Leica-kameraer.
Swiper man til side, får man kameraindstillingerne frem.
Og med et swipe fra bunden får man vil være ved de manuelle indstillinger. De, der foretrækker manuel betjening, kan her tilpasse indstillinger som ISO, hvidbalance og eksponering.
En af de mere interessante funktioner er muligheden for at ændre på fokusdybden for at gøre baggrunden sløret på den fede måde. Med et enkelt tryk og et swipe på skærmen kan man få udvalgte detaljer i billedet til at stå ud fra resten af motivet.
Mobilen føles meget hurtig at anvende, og indtil videre har den ikke brugt meget strøm. Så noget må der være om Huaweis påstand om, at den kan holde to dage på en opladning.
Men eftersom det nu engang er kameraet, der er paradenummeret ved P9, så har vi brugt det meste af tiden med telefonen indtil nu på at gå rundt og tage billeder.
Her følger nogle eksempelbilleder.
Vi vender tilbage i næste uge med en komplet test af Huawei P9.
(Alle ovenstående billeder, fotograferet af Jonas Ekelund, Lyd & Billede)