Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Facebook Messenger og Instagram-Chat lægges sammen

Chat-funktionen, der fungerer på tværs af de to apps, bliver nu officielt gjort tilgængelig for alle brugere.

Skrevet af / 30/09/2020 - 20:49
Facebook Messenger og Instagram-Chat lægges sammen

Facebook-koncernen, der udover selve Facebook både ejer Instagram og WhatsApp, har siden august måned arbejdet på at integrere Instagram-Chat med Messenger – den tidligere Facebook Messenger chat-app, der nu også kan fungere uafhængigt af Facebook.

Dermed kan man med en Facebook- og/eller Messenger-profil chatte direkte med Instagram-brugere – og omvendt. Dertil kommer samtaler med eller uden video.

I et blog-indlæg har Facebook nu officielt lanceret den tværgående chat-funktion, som dermed er blevet tilgængelig for alle brugere af hhv. Instagram og Messenger.

Når app’en er opdateret, bestemmer man som bruger selv, om man vil aktivere den nye chat-integration. Man skal nemlig være opmærksom på, at hvis man tillader integrationen, vil der også blive udvekslet persondata imellem de to platforme.

Facebook lover dog at passe godt på brugernes data og skriver bl.a. i dette blog-indlæg, der handler specifikt om privatliv, at de udvekslede data ikke bliver anvendt til at målrette annoncer til brugerne, ligesom indholdet af beskederne heller ikke vil blive analyseret.

(Foto: Facebook)

Udrulningen af den nye tværgående chat-funktion er begyndt. Præcis hvornår danske brugere vil kunne opdatere deres apps og få adgang til Messenger via Instagram, ved vi ikke nøjagtigt, men det bliver formentlig senest i løbet af den kommende uge.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

1 kommentar til “Facebook Messenger og Instagram-Chat lægges sammen”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

Budgetmobil fra Nothing

Nye funktioner til Pixel-enheder

Ringenes Herre?

OnePlus Watch 2 præsenteret i Barcelona

0
Scroll to Top