Få en bedre hukommelse – til kameraet

Lagerhastigheder på op til 90 megabytes i sekundet og feriesikker indpakning.

Samsung microSD and SD TOP

Nu lover Samsung, at du kan du få dig en bedre og hurtigere hukommelse. Dog kun af den slags, der puttes i kameraer, mobiler og tablets. Der er tale om SD- og microSD-kort med kapaciteter på op til 64 gigabytes.

Hukommelseskortene er opdelt i tre kategorier: PRO, EVO og Standard med varierende grader af hastighed og robusthed. Overførselshastigheden  er op til 90 megabytes i sekundet på PRO-serien og 48 MB/s på EVO-serien.

Kortene er lavet til at modstå daglidagens og feriens udfordringer. De tåler således både vand, fugt, høje og lave temperaturer samt stråling fra magnetfelter og røntgenapparater,  som f.eks. ved lufthavnens sikkerhedskontrol. Derudover kan SD-kortene modstå vægten fra et køretøj på 1,9 tons uden at gå i stykker.

PRO-serien er holdt i sølv, EVO er holdt i orange, og Standard er holdt i blå. De er i butikkerne fra maj.

Læs videre
Exit mobile version