Denne foldemobil er næste lige så tynd som USB-porten

Er dette OnePlus Open 2? Ny foldemobil er historisk slank

Oppos kommende foldbare Find N5-mobil er så tynd, at USB-C-porten sætter grænsen. Mobilen kommer formentlig til Europa som OnePlus Open 2.

Oppo N5 OnePlus Open 2 - 1

Foto: Zhou Yibao, Oppo / OnePlus

Oppo er begyndt at dele billeder af sin kommende Find N5. Den nye foldbare mobiltelefon skiller sig ud ved at være så tynd, at selve USB-C-porten bliver den begrænsende faktor.

Oppo N5 OnePlus Open 2 3
Supertynd: Oppo N5 / OnePlus Open 2. Foto: Zhou Yibao, Oppo / OnePlus

På de sociale medier har Oppos produktchef Zhou delt flere billeder, der viser, hvor tynd Find N5 er i udfoldet tilstand. For at illustrere dette har han lagt den ved siden af en iPhone 16 Pro Max – og den ser ud til at være cirka halvt så tyk.

Oppo N5 OnePlus Open 2 screenshot 20250121 122906

For at sætte det i perspektiv har Zhou også sammenlignet mobilen med forskellige hverdagsgenstande. Den er lige så tyk som to kinesiske yuan-mønter, en stak med fire ID-kort eller præcis 39 post-it-sedler.

Læs også Nyhed: Her er de første billeder af Samsung Galaxy S25 Edge Vi havde regnet med, at Samsungs ultraslanke smartphone ville være blevet lanceret til Galaxy Unpacked. Sådan gik det ikke, men i det mindste har Samsung nu bekræftet, at Galaxy S25 Edge er på vej.

Under 4 millimeter tynd?

Den nuværende rekordholder, Honor Magic V3, måler 4,35 millimeter i udfoldet tilstand. Find N5 må derfor være endnu tyndere, og da en USB-C-port er 2,6 millimeter høj, kan den meget vel komme under de 4 millimeter.

Foto: Zhou Yibao, Oppo / OnePlus

Find N5 får også forbedret vandresistens med IPX9-certificering. Det betyder, at den kan modstå kraftige vandstråler med højt tryk og høj temperatur. Spørgsmålet er, hvor holdbar den i øvrigt er, især i området omkring USB-C-porten. Vi gætter på, at du nødig vil snuble over ladekablet.

Læs også Nyhed: OnePlus 13R kan købes fra i dag Mobilen, der blev lanceret i sidste uge, er den første model på markedet med Corning's nyudviklede Gorilla Glass 7i.
Foto: Zhou Yibao, Oppo / OnePlus

OnePlus Open 2: Tilgængelighed

Den foldbare mobil lanceres i Kina i næste måned, men skal efter planen komme til Europa som OnePlus Open 2. Dermed får Samsung og Google hård konkurrence i kampen om at lave verdens bedste foldbare mobiltelefon.

Mere info: oneplus.com

Læs videre
Exit mobile version