TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

En dock til både Apple og Android

S1 og S2 er dockinghøjttalere fra Idapt, som vil docke mobile enheder fra Apple og Android. Men de behøver din hjælp.

forfatter
Publiceret 22/11/2012 - 11:17

Idapt S1 og S2 kan blive verdens første dockinghøjttaler til både Apple- og Android-baserede smartphones og tablets. Desuden kan der streames trådløst til højttaleren via Bluetooth.

Dockingsystemet har nemlig udskiftelige plugs til din mobilenhed. Det betyder, at uanset om du har en Android-, Blackberry- eller Windows-mobil eller en iPod 3,4 eller 5, så kan du docke netop din telefon. Tablets kan faktisk også dockes, vertikalt som horisontalt.

Idapt S1 har docking til ét produkt, mens S2 har to dockingstik og kan dermed docke og lade to produkter samtidig.

Det er lidt uklart, men det virker som om dockingstikket kun lader enhederne, mens al lyd streames via bluetooth. Dette gør højttalerne fremtidssikrede i fald nogen specifikationer, med tanke på lydoverførsel gennem iPod-stikket, ændres. Bluetooth kan aldrig give helt perfekt lydkvalitet, men det er ikke sikkert, man vil mærke det ved en bordhøjttaler som denne. Det er trods alt ikke ægte hi-fi, uanset hvad reklamen måtte sige.

Dockingstikket lader med 1 ampere. Desuden findes en USB-indgang, som lader dobbelt så hurtigt, 2,1 ampere, hvis du har brug for hurtig opladning af smartphonen eller tabletten.

Den dårlige nyhed er, at produktet ikke findes endnu, men producenten har satset på såkaldt crowdfunding, eller folkefinansiering, via Kickstarter. I praksis betyder det, at man forhåndsbestiller produktet, da med en god rabat i forhold til dem, der køber produktet efter, at det er blevet realiseret. Idapt skal op på 70.000 dollar i løbet af de næste 22 dage for at projektet skal blive til noget. Det indebærer ingen risiko for de af os, som skulle ønske at finansiere dette, hvis målet ikke nås, og projektet bliver lagt på is. Så får man pengene tilbage. Kickstarter er et veletableret og velprøvet projekt, som stadig bliver mere populært.

For øjeblikket har projektet fået 2.452 dollar ind, med 22 dage igen til at nå sit mål på 70.000 dollar. Læs mere om projektet og dockinghøjttalerne S1 og S2 på Kickstarters hjemmeside.

Kommentarer

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Bedste iPad Air til dato Den nyeste iPad Air gør næsten iPad Pro rangen stridig som markedets bedste tablet. Desværre er skærmen stadig baseret på gammel teknologi.
En æra er forbi 21 års iPod-historie er nået til vejs ende. Apple producerer ikke flere eksemplarer af iPod Touch.
Sony lancerer ny topmobil til entusiasterne Den nye Android-smartphone fokuserer især på video og fotografi.
Praktisk oplader og stativ til hjemmekontoret Oplader mobil og hørepropper, og passer på dine hovedtelefoner.
Bliv en bedre golfspiller Garmin vil hjælpe dig med at ramme topformen på greenen.
Sådan kan du prøve Nothings nye brugerflade Nothing phone (1) kommer først til sommer, men interesserede kan prøve den nye brugerflade til Android allerede nu. Læs hvordan her.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend