Det nye Android 5.0 er her

Og navnet er Lollipop. Her er de vigtigste nyheder.

Mens det endnu var under udvikling gik 5.0-versionen under navnet Android L, men nu efter lanceringen har det nyeste Android fået tilnavnet Lollipop. Den indeholder mange nyheder, herunder:

En ny, ensartet brugerflade bygget på, hvad man kalder Material Design Principles. Det indebærer primært, at udviklerne kan bygge apps, som ser ud på samme måde ikke blot på mobilen og på tablets, men også på web og på andre enheder, som anvender Android-platformen.

Et nyt notifikationssystem. Man kan få adgang til alle meddelelser fra apps direkte på låseskærmen, forstørre dem for at se flere detaljer samt oplåse enheden direkte fra notifikationen. Desuden kan en notifikation vises i et lille vindue over en anden app, og man kan endda forstørre vinduet, give en kommando eller afvise notifikationen uden at forlade den kørende app.

Forstyr ikke. Er man optaget, så kan man gøre alle notifikationer lydløse i en bestemt periode, eller indtil man vælger at aktivere dem igen. Men man kan også give bestemte personer prioritet, så vigtige meddelelser kan komme frem.

Flere hurtig-indstillinger. Man kan nu aktivere internet-deling, låse skærmrotationen samt anvende lommelygten direkte fra hurtig-indstillingerne.

Batteribesparelse. En tilstand, som lukker ned for næsten alle aktiviteter, hvis telefonen er ved at løbe helt tør for strøm. Dette er en funktion, som nogle producenter allerede anvender, men nu er den blevet standard.

Lettere at skifte mellem apps. Den nye funktion hedder Recents, og indebærer at både apps og faneblade i Chrome får deres eget “kort”, som så bladrer sig igennem.

Oplås mobilen via smart-uret. Hvis de er i nærheden af hinanden, kan man slippe for at indtaste koder.

Kryptering er standard. Man behøver ikke at vide, hvordan man aktiverer beskyttelsen af data på mobilen. Krypteringen er slået til som standard.

Flere brugerkonti. Førhen kunne man kun oprette flere brugere på en tablet, nu kan man også gøre det på sin smartphone.

Hurtig opvågnen. Nu kan man tænde for skærmen blot ved at tage mobilen i hånden, hvis ellers hardwaren understøtter det.

Les videre
Exit mobile version