Det koster Samsung Galaxy S III mini

Den mindre telefon får Android 4.1 (Jelly Bean) og en anbefalet udsalgspris på 2.900 kroner.

Den mest selvfølgelige forskel mellem Galaxy S III og S III mini er størrelsen, og da specielt den mindre 4-tommers SuperAMOLED-skærm hos minien mod storebrors 4,8 tommer. Operativsystemet er nyeste version af Android, nemlig 4.1, også kendt som Jelly Bean.

Batteriet har også lidt mindre kapacitet, 1500 mAh mod 2100 mAh. Processoren er da også lidt mindre, Dual Core 1,0 GHz mod Quad Core 1,4 GHz. Det er derfor naturligt, at minien er noget mere træg, samtidig kan det betyde, at batteritiden mellem opladningerne er omtrent den samme. Indbygget hukommelse på den mindste bliver bare 1 GB mod storebrors 16 eller 32 GB, men hukommelsen kan udvides med ydereligere 32 GB via SD-hukommelseskort.

Kameraet på bagsiden er på 5 MP, med autofokus og LED-blitz. Kameraet i front har mere lavopløst VGA-opløsning.

Bluetooth 4.0 er på plads, det samme er Wi-Fi og bluetooth. Endnu intet om telefonen får 4G eller bare 3G.

Telefonen, som leveres i hvid eller blå, kommer i butikkerne i uge 46 til en anbefalet udsalgspris på 2.900 kroner. Det er under halvdelen af, hvad Apple forlanger for deres iPhone 5 med 32 GB, med samme skærmstørrelse, men da med øvrige specifikationer på højde med eller bedre end den største Galaxy S III. Uanset, så bliver det spændende at finde ud af, hvor god Galaxy S III mini er. Vi tester den så snart som muligt, og vores test kan du naturligvis læse her på siden.

Les videre
Exit mobile version